United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun taenkte paa den Morgen, hvor Skovrideren var kommen i Gangdoren, just som de sad i Sengene i deres bedste Snak, og Fru Berg pludselig havde grebet hende i begge Benene Skovrideren var allerede paa Trappen og havde trukket hende ned under Skovriderens Dyne han var allerede ved Doren : Stille, stille, hviskede Fru Berg Han var herinde allerede Tine laa som en Mus.
Han havde slet ikke kunnet forvinde den Nat den sjette det var, som trak han tungt paa det hojre Ben, og Laaget vilde ikke rigtig op fra det hojre Oje. Tine satte sig med Skovriderens Skaal paa Skodet: Naa, hvordan gaar det dernede? sagde han; ogsaa Maelet var blevet lidt besvaerligt.
-Men " dernede " sagde Madam Bolling hun horte Skovriderens Stemme over Pladsen, han kom saa tidt og besogte Officererne i Skolen, nu, om Eftermiddagene ; men "dernede", sagde hun bekymret, bliver alle Lofter sorte. Madam Henrichsen svarede ikke; hun havde sit Ore efter Gaestestuen, hvor Tinka lo og glanede.
Hver Lyd blev hort hver Latter over Markerne og Buskenes Raslen fra Paradisstien, bag Kirkegaardsmuren, hvor Parrene kaeredes. Der kom en Vogn over Pladsen og standsede ved Skolen. Tine horte Stemmerne: de talte om Skovriderens igen. -Ja, vi faar dem jo til Nabo, sagde Madam Bolling sindigt. Og Vognen korte videre, til Lyden dode. En Flagermus skod forbi eller en Ugle.
... Tine rejste sig, og de begyndte at tage Sengeklaederne ud af Skovriderens Seng og samlede dem udenfor Doren. -Tag saa Lyset, sagde Tine, hun vilde ikke se det tomte Kammer. De bar Dynerne og Madratserne ned ad Trappen ind gennem Stuerne, hvor alle Dore stod aabne bag dem. -Det er saa tomt, som var vi rejst alle, sagde Sofie. -Ja, sagde Tine, der slaebte en Madrats.
-Blot de nu har husket Spiseskeer til Groden, sagde Tine. Hun taenkte stadig kun paa Skovriderens. -Du skulde gaa et Lob derned, du skulde, sagde Moderen. Der er vist baade et og et andet ... Det er ikke saadan, at ha' Huset fuldt af saa mange liggende Personer. Tine gik ned og "saa lidt efter" i Skovridergaarden, mens de var i Storskoven. Om Aftenen sad Tine laenge paa Baenken paa Trappen.
Der skulde ogsaa Lagener laegges paa Skovriderens Seng. Ude fra horte hun Kommandoraab og en Afdeling, der begyndte at synge. Saa kom Appel lobende i Kappe, ind gennem Haven. Han kom ind, i Hast og bleg, og lob hen, hvor hun stod: -Ja, de kan ventes, sagde han og kunde naeppe tale, medens han tog hende om Haandleddet, saa det smertede: Adjudanten har sagt det de kan ventes.
-Naa, sagde hun, nu sidder da hele Familien Vagt. Der var kommet et nyt Billede op ved Siden af Fru Bergs over Sengen: det var Herluf, der sad paa Skovriderens Knae. Men Tinka blev ikke laenge i Ro hun horte, Lovenhjelm var inde hos Tine i Spisekammeret. Den rogede Skinke skulde ned fra Loftet, og Tinka satte op ad Trappen med Lieutenanten i Haelene.
-Og De kan rolig naevne dem i Deres Avis, sagde Baronen, De kan rolig naevne dem, min Herre, de vil intet have imod det, vedblev Baronen, som var det en kongelig Indrommelse af de Skindklaedte, at de maatte naevnes i en Avis. Korrespondenten noterede deres Navne, for han lagde sig i Skovriderens Seng. Tine var faerdig med Skovriderens Leje; rundtom var der blevet stille i Huset.
Men hun lob alene det var jo maaneklart og ganske lyst. -Saa underligt det dog var herude, i den friske Luft, mens hun lob, kom alle Stumperne af Skovriderens gamle Breve igen i hendes Tanker, hun kunde dem jo udenad Saetning paa Saetning. Julen blev naer. I den sidste Tid maatte Tine hjaelpe Fru Berg med hendes Presenter.
Dagens Ord