United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Gang imellem, naar han dumpede ud med et Svar eller et Spørgsmaal, lo Fyrstinden himmelhøit og vendte sig til Ellen. -Ah l'ingenu il ne comprend pas. Ellen svarede kun med et svagt Smil og vedblev at betragte Salen, der begyndte at fyldes. Hun sad med Kikkerten for Øinene, mens hun hørte hvert Ord, Fyrstinden sagde. Hun følte et nervøst Mishag med hendes Snak. -Det varer en Evighed, sagde hun.
Han gav sig i Snak med en sværlemmet Provinsgrosserer, der halvsov i en Krog, træt af det meget Løberi i »Byen«. Buddene talte saa højt inde i deres Rum, saa man hørte Stemmerne ud i Stilheden: Nu var der kun to før ham.
"Prøve?" han stirrede paa ham, "idag Klokken elleve?" "Ja, jeg har fortalt Direktøren om Dem, og Elskere er sjældne Fugle saa sagde han iaftes, at De kunde ligesaa gerne komme straks idag." "Aa tak skal De ha'e," Andersen var rød som et Purpurblod og havde Taarer i Øjnene. "Hvor det var kønt af Dem." "Men sikke noget Snak kønt af mig ..."
Forresten følte jeg godt, at han slet ikke mente noget Alvorligt med al denne Snak, men at han fra først af kun havde villet vise, at han var Selskabsmand nok til ikke at forstaa min Spydighed og saa, fremfor Alt, brillere for Minna.
Marie Pige var midt i en lang Snak, da Fruen sagde: -Jeg gaar i Kirke. Og borte var hun, før Marie fik svaret. Næsten som Fruen #løb# henover de solhede Marker. Et Par Dage efter rejste Katinka "hjem". Hendes ene Broder havde en Købmandsforretning i hendes Fødeby; hos ham boede hun; de andre Brødre havde alle Vinde spredt.
Lidt efter vendte han sig dog atter instinktsmæssigt, og nu gav han et Skrig fra sig af Angst. Lane vendte sig om. »Hvad Pokker er der dog, Menneske?« lød det forbavset. Der var nemlig intet at se. »Ja, jeg ved ikke ...« Gray smilede lidt flov. »Men jeg synes ... jeg synes saa #bestemt#, der igen var et modbydeligt Ansigt, som kiggede frem over Højen derhenne.« De stod lidt og ventede ... »Snak!
Huus læser paa det lille Papir: Dum Snak, siger han og river det over. -Huus dog, hvad stod der? -Alle Konditorsvende skriver om Kærlighed, siger Ida-Yngst over Bordet. -Frøken Ida det er Løjtnanten ska' vi to? Ida-Yngst vender sig igen og futter med Løjtnanten: Gud, hvor er 'et upassende, raaber hun.
De Øjne, hvormed han seer paa dem, er i Slægt med Papas Ører i den lille, lune Provindskrog, naar han har trukket Slobrokken paa, og hans Frue har kommet Sukker og Fløde i hans Middagskaffe, og hans lille Pige tændt den store Merskumspibe for ham, og han saa lægger sig paa Sofaen og siger: "Saa Børn, snak I kun, Fa'er hører efter."
Det var aabenbart, at denne Snak irriterede hende; Smilet om hendes Læber blev mer og mer spottende, og hun trak et Par Gange paa Skuldren: og den »var ikke for ham«, det var virkelig Skade! udbrød hun. Forresten har jeg aldrig hørt, hvori den bestod. Det er vist en god Lighed, De har faaet frem i deres Billede dèr af Jagemann, bemærkede jeg.
»Det er, fordi den gaaer saa langt borte, den er jo ovre i den anden Ende af Gaarden, derfor seer den saa lille ud«, skyndte Andrea Margrethe sig at sige, men jeg kunde see paa hendes Ansigt, at hun kæmpede en haard Kamp med sig selv for ikke at briste i Latter. »Aa hvad er det for en Snak«, svarede Præsten; »kom Mo'er og see: er den Hane nu ikke bleven mindre end igaar?
Dagens Ord