United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun stak Nøglen i Laasen og lukkede op. Der var mørkt i Studereværelset. »Vent her!« Hun skyndte sig efter et Lys. Vi fik det tændt og saa os om. Paa tre Stole hvilede Kassen en ækel Tingest at se paa. »Den ligner jo en Æggekasse!« lo Clara. »Kom her!« »Nej lad være! Lad den blot blive staaende.« Men Clara #vilde# paa Opdagelse. Hun satte Lyset paa Kassen og bankede paa Laaget. »Mumie!
Martens sad og hilste rundt, saa glad over sin Koks Kunster som en Hundehvalp i et Spil Kegler, og sagde: -Det gør godt i Næsen, naar Laaget bli'r taget af Fadene. Martens nød iøvrigt lækkermundet alle sine Maaltider i Restauranten nu. Hjemme var han næsten kun om Natten og om Søndag Eftermiddag.
Han blev staaende betaget. -Hvad hed hun? spurgte Ellen. Og da han ikke svarede, sagde hun igen: -Var hun ulykkelig, Fader? Faderen slap hendes Arm og vendte sig. Det er Ellen Maag, sagde han. Da de havde spist, gik han ind og hentede et gammelt Skrin af Skildpadde med Forsiringer af Sølv. Det var en Gave fra en af Frankriges Konger, kostelig indlagt, med et kongekronet L. paa Laaget.
Han rakte hen i en Krog og fandt en lang Træstob frem, klappede Laaget op og kiggede i den. Jeg opholder mig for Resten mest herude ved min Hest . . . vi kan vel godt sætte os paa Truget her? Der er en Slurk endnu, det er den brede Ende af Kanden, der er tilbage. Værsaagod! Mikkel drak, og den stærke Mjød smagte forførende godt, den løb ud i ham, han blev øjeblikkelig varm.
Men han havde været taknemlig og havde elsket Kvinden og troet, at saadan skulde det være. Han havde været ung, selvfølgelig. Blodet havde kogt i ham, som Sødsuppen nu stod og kogte derude i Køkkenet og trommede mod Laaget for at slippe ud. Og Glæden havde staaet om ham som en Em, der blindede ham og andre.
Den ene store Kasse fyldt til Laaget med Delikatesser indgik til Kragholm efter den anden. Og da alt var besørget, satte Mand og Kone sig fortrøstningsfuldt i Toget for hjemgaaende. Men saa skete det, at da Fru Karen under Samsø vilde tale med sin Frantz, var han intet Steds at finde. Hun søgte hele Skibet rundt og spurgte og spurgte, men han var der ikke.
Det var naturligvis blot Klodser alle Bøgerne i Bogskabet, med malede Rygge ... og der var heller ingen Glas for Dørene ... naturligvis. William stod og lavede Navnetræk paa Laaget af Flygelet, han kunde skrive i Støvet. Han skrev en Mængde Navne, det ene ved Siden af det andet, saa hørte han Trin ude paa Gangen og troede det var dem.
Det var en Portør, der skulde hilse fra Dr. Qvam. Dr. Qvam havde i sidste Nu ogsaa maattet give noget og havde paa Hjørnet af Frederiksborggade købt en Kasse Konfektblommer med en koloreret Spanierinde paa Laaget. -Det er Prinsesseblommer, sagde Frøken Kjær, der kendte Emballagen. Frøken Helgesen stillede Frugterne hen: -Det er saa kønt af Lægerne, at de viser En en Opmærksomhed.
-Det tænker man jo ikke paa, sagde Enkefruen: den sidste Kærlighedsgerning. -Ja, det var det han havde sagt til Kiær ... den sidste Kærlighedsgerning, sagde Bai. Louise-Ældst blev aldrig færdig med sine Smaaoverraskelser. Ikke se, sagde hun, hun holdt ham for Øjnene, mens Enkefruen tog Laaget af det sidste Ragoutfad. -Ja, hvad hun har lavet, sagde Enkefruen og smilte: Min ældste.
Er Du død eller levende?« hviskede hun. Den var lukket med en almindelig Laas, men vi havde jo ingen Nøgle. »Hvor tung mon den er?« Før jeg kunde forhindre det, havde hun løftet i den ene Ende. Lyset paa Laaget begyndte at glide. Jeg vilde gribe det. Det lykkedes ikke. I et Nu faldt det paa Gulvet og sluktes. Clara blev saa angst, at hun slap sit Tag i Kassen.
Dagens Ord