United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Louise-Ældst var gaaet Tur for at finde Champignons omkring Doktorboligen. Da hun kom hjem, sad Enkefruen endnu paa sin Køkkenstol og rokkede. -Hva' er 'et, sagde Louise-Ældst, hun syntes Moderen sad og saa' saa underlig ud. -Ida, min Yngste, begyndte Enkefruen at hyle. -Vrøvl, sagde Louise-Ældst. Moderen rakte hende Brevet med en Gestus som Heltemødrene i Tragedien.
Kiær ud mod Bai, som gik forbi. De tre stod lidt stille. Louise-Ældst og Ida-Yngst fandt endelig hinanden og begyndte at kysses vildt midt i Døren. -Aa Gud, sagde Enkefruen, de har jo ikke set hinanden i seks Uger.... -De er heldig, Hr. Huus, sagde Bai i Klubbalstonen: De træffer straks Stedets Damer ... Mine Damer, tør jeg præsentere? Frøknerne Abel hørte op at kysses som paa Kommando.
Man gjorde sig forstaaelig i kælne S-Lyde og Smaahvin. -Mig kalder han for Musse-Mor, sagde Enkefruen. Ja, #han# gi'er os Navne. Naar der var fremmede, hang de Forlovede matte over et Par Stole, til en af dem sagde "Busse-Bisse", og de forsvandt bag Dørene. -Det er deres Sprog, sagde Enkefruen. Deres Sprog var jo lidt vanskeligt for fremmede.
Til alle Toiletter var hun, inden Døre, i graa Filtsko og hvide Bomuldsstrømper. I Selskab blev hun let fornærmet og stillede sig hen ved Siden af sin Moder med et surt Ansigt. -Ja, siger Fru Abel, mine Kyllinger finder det jo undertiden lidt vel livligt.... -Mo'er, siger Ida-Yngst, giv mig dit Lommetørklæde. -Straks. Ida-Yngst tager det noget ublidt fra Enkefruen.
-Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog, om man ikke havde Familielivet, sagde Enkefruen.... Frøken Jensen nikkede. Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen, og en Vogn rullede frem. -Det er Kiærs, sagde Præstefrøkenen. Hva' ska' de? Hun gik hen over Perronen til Laagen.
Ida-Yngst skrev altid i en underlig upaaklædt Tilstand. -Bøsse-Sa har glemt sine Manschetter, sagde Enkefruen. -Naa, sagde Bøsse-Sa. Bøsse-Sa var i det hele derangeret. -Han er her jo ikke, sagde Enkefruen. Efter Bordet fik Bai sin Toddy til "Dagstelegrafen". Louise-Ældst broderede. Enkefruen sad og saa' "ømt". -Det er som hjemme, De skal føle Dem. Det er blot det, vi vil.
-Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede med højre Haands Fingre i Luften, og Præstefrøkenen lo. -Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og løb fra dem.... Stationsforstanderen hilste paa Familien Abel, Enkefruen og hendes ældste, Louise. De var ledsaget af Frøken Jensen. Enkefruen saa' resigneret ud. -Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.
Jeg skulde vel gere dig Selskab ikke? Enkefruen blandede sig aldrig i Stridighederne. Hun vidste, det maatte dog til, mens Papillotterne blev sat i Haaret. Hun gik stille rundt og lagde Kyllingernes Tøj sammen. -Man bli'r s'gu træt af den megen Jubileren, sagde Bai. Han var ganske stiv i Benene, mens de gik. Katinka svarede ikke. Tavse gik de hen ad Vejen hjem. Det var hen i Foraaret.
-Jeg véd ikke, om du har #set# Ida, siger Louise-Ældst til Enkefruen. Man maa gaa i Jorden over hende. Ida Yngst er første Par med Løjtnanten. -Liv i 'et, raaber Frøken Agnes fra Klaveret. Hun spiller "Paa min Kanapé" saa det klirrer i Strengene. Bai danser med Katinka, til de skal Runde i Stuerne; med hinanden i Hænderne svirrer de ud gennem Dørene.
-Det véd vi, sagde Enkefruen: Vi véd, hvor der er gode Tanker. Hun var rørt og kyssede rundt. -Ja, sagde hun, det er en Rejse for at miste.... Toget var der: Naa, lille Frue, sagde Bai. Det er Tid. -Og min Louise -De passer jo paa hende ... Bai havde allerede proppet hende ind i Kupeen ... Farvel Fru Linde ... Farvel.... Louise sprang op paa Togtrinet og kyssede.... -Sidst, sagde hun.
Dagens Ord