United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Fru Lund kom saa underlig hurtigt ud og hen ad Havegangen, hvor Skovrideren stod og ventede. -Saá Du ham, spurgte han. -Nej, svarede hun blot, hun havde den stille Graad i Halsen. Han følte noget som en Lyst til at slaa med knyttede Hænder. Fru Lund havde Lommetørklædet fremme: -Aa, Lund, sagde hun: det er vel kun hendes Væsen. Fru Brandt var blevet staaende i Dagligstuen.

Emmy fæstede sine store klare Øine paa mig, og sagde derpaa, idet hun rystede paa Hovedet: »Det mener De vist ikke, NicolaiEt Øjeblik taug hun stille, som om hun tænkte efter, hvad hun vilde sige, og begyndte derpaa atter: »Sylvesterdag er for mig en underlig Blanding af Glæde og Sorg.

-Hør han skiftede Plads hvad Carl dog er for en underlig Patron ... Ellen lo: Hvormed, sagde hun og rettede paa Puden i sin Ryg. -Aa jeg mener, dette evige Hjemmestikkeri oprigtig talt der er ... ja ... I Damer han søgte lidt efter Ordene under Ellens Blik, der saa lige paa ham forstaar Jer ikke paa Sligt ... men forstaar Du, der er noget usundt ved ham ...

Han gik fremad imod dem, forsøgte at gaa fast og jævnt. "Er du træt?" spurgte den første. "," svarede han. Han vilde have sagt nej; men Ordet trak sig saa underlig langt i Halsen paa ham. "Kom saa afsted. Vi kan ikke staa stille her." Og saa gik det atter fremad mod Storm, Regn og Mørke. Men langsommere. At du alligevel ikke vendte om, tænkte han.

Han sier alletier deroppe i Vovnen o gloer, som om han ekk kendte Folk. O saa sier de, a' han ekk tør gaa paa Huset om Avtningen, uden a' hans Far skae følle ham. ... ... de' var osse en te o lægg' i Arm ... ... ... Mette har været smuk engang. Hendes Øjne ejer endnu, naar hun hører noget, der rigtig gotter hende, en underlig dybblaa Farve, næsten som Vand Solen skinner paa.

Klaus hørte til og begreb ingenting. Faderen nikkede og gentog en Gang imellem: -Ja, naar de bare havde ham De gik ind af en lille Dør i et stort, graat Hus. Der var en underlig Luft paa Trappen. Faderen blev mere klein og senere paa Benene i Trappen, Konen var geskæftig og spurgte et Par Karle, som havde travlt og løb forbi. -Ja, de er i Garderoben.

-Ja, sagde Herluf, som rystede paa Hænderne af Bevægelse ved Lyden af Erhards Stemme, der var saa mat, og dog var blevet saa underlig melodisk, syntes han. -Stil den bag Hovedgærdet. -Ja, sagde Herluf og gjorde det, før han satte sig ved Sengen. -Ja her ligger jeg , du, sagde Erhard og lod de hvide Hænder falde ned paa Dynen.

Dog meente Præstekonen, at vi vare maaskee gaaede ud at spadsere sammen, skjøndt Præsten fandt, at det var en underlig Tid at spadsere paa. Man havde raabt ud i Haven paa os i den Tanke, at vi muligvis kunde være der men der var intet Svar kommet paa Raabene.

-Men uden Hat, sagde Berg. -Den er derinde, sagde Adolf blot i samme Tone. Jeg kommer strax. Berg gik ind ganske urolig ved Adolfs underlig forstyrrede Ansigt. Oppe i Logen sad Blom og Brodersen med en Hvid-Vins-Flaske i Køler. Lidt efter kom ogsaa Adolf tilbage, men Stemningen var trykket.

Der var kommet saadan en underlig Stirren i hendes Blik og hun tænkte, havde kun tænkt det ene, siden hun kom: Hvis han blot vilde sige mig, naar han ikke kommer. Men pludselig smilte hun ved Tanken om Karls altid sorgløse Ansigt: -Men han tænker ikke paa det, sagde hun og blev ved at smile. Der lød to Slag paa Døren, og hun fløj op. -Er det Dig? sagde hun.