United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Pastor, sagde jeg, De #interesserer# Dem for Friskolen ... derfor sender Forældrene deres Børn i Friskole. -Og hvad svarede han mig, Fru Abel? Jeg taler ikke mer med Pastor Linde om Legatsagen De tre Damer var bøjede om ad den lille Vej, der førte op til "Gaarden", en gammel hvid Bygning med to Længer. Enkefru Abel boede i Længen til højre, Frøken Jensens Institut laa til venstre.

-Det er Drengen, sagde de gamle Damer, den Dreng ta'r Livet af En. Der #maa# en Ende paa det. Og den Dag, Otto Heinrich rejste han skulde paa Kadetskolen i Berlin, det var den høje Tid græd hele Klostret. Priorinden fulgte ham. Og da hun kom tilbage, tog hun atter stille op sin Dont i de hvælvede, halvmørke Klosterstuer, hvor Frøknerne strikkede uforstyrret og Yndlingskattene snurrede i Fred.

Den har været som en Herold eller nej, mine Damer og Herrer ... De vil forstaa mit Billede som en Tyrtæus har Pressen været for vort Samfund mens det gik fremad og fremad, mod nye Maal, ad nye Baner disse sidste Aar ... De har, mine Herrer, sat alle Deres bedste Kræfter ind paa dette Førerskab mod et stort Maal.

-Jeg tror, jeg vil gaa ind og se, hvordan man har regeret Verden, sagde Bai. Han slap ind i Kontoret. Lille-Bentzen sad og sov paa en Stol under Pibebrædtet. De to Damer blev alene. De sad i en Krog ved Klaveret, foran Træet, og var meget søvnige. De var blundet ind et Øjeblik og fór sammen op i Skræk ved en Knitren i Træet. Der var Ild i en Gren.

En isoleret Vandgænger hører til de store Sjeldenheder; i Regelen er det hele Selskaber af Damer og Herrer, der følges ad og i deres Badedragter venter paa hinanden for at tumle i Trup og paa Parade ned ad Gangbrædtet over de smaa Rullesten og saa hoppe i Vandet.

-Hør han skiftede Plads hvad Carl dog er for en underlig Patron ... Ellen lo: Hvormed, sagde hun og rettede paa Puden i sin Ryg. -Aa jeg mener, dette evige Hjemmestikkeri oprigtig talt der er ... ja ... I Damer han søgte lidt efter Ordene under Ellens Blik, der saa lige paa ham forstaar Jer ikke paa Sligt ... men forstaar Du, der er noget usundt ved ham ...

Lidt mere Opmærksomhed skjænkede jeg en kortfattet, ikke synderlig rosende Skildring af den kammerherrelige Familie, og jeg lagde Mærke til, at hun ikke gjorde noget Forsøg paa at være novellistisk pikant, hvilket unge brevskrivende Damer navnlig af Gouvernante-Faget ellers i slige Tilfælde have en stærk Tilbøielighed til.

Den er sund og frisk, glødende af Kampiver, forsikrer de; de har været i Stalden endnu om Morgenen. Herrer og Damer seer paa dem med beundrende, misundelige Blikke; Hjerterne hører op at banke i Uro. Og der er jo virkelig ogsaa dens Tal paa Tavlen. Et højt, tusindtunget Hurraraab hilser det.

-Bonnes o n, Bonnes o n, rettede Hr. Bonnesen hver og bukkede. Han var en lille Mand med graanet Kunstnerhaar og knækkede Ledemod, der bar blød Krave som Malerne i »Mesterens« Pontemolle. -Bonnes o n, Bonnes o n, rettede Hr. Bonnesen; han talte i Polkatakt. Holdning, Holdning mine Damer Damerne var kommet ud fra Toilettet og gik i Gulvet i Klump: Runde Albuer, mine Damer runde Albuer....

Ak, det véd jeg ikke endnu! Da hun var gaaet, sagde Lady Ver, at gamle Damer uden farvet Haar eller Tilbøjelighed for Bridge var kedelige, og hun røg tre Cigaretter, den ene efter den anden, saa hurtigt hun kunde. Jeg sagde, at jeg syntes, Lady Merrenden var yndig.