United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Sofie havde vendt sit forskræmte Ansigt op mod hende og sagt: Jeg kan ikke, Mor, jeg kan ikke! Det nytter ikke! Jamen, lille Sofie, husk dog paa, at naar vi nu flytter til Byen og faar en meget mindre Lejlighed, saa bliver Du jo nødt til at ... Sofie afbrød hende: Jeg flytter ikke med! sagde hun haardt Og lad mig saa være i Fred! Og Fru Line havde resigneret bøjet Hovedet.
-Du véd jo, der kommer atten Par, Mo'er.... -Ja, ja atten Par og saa dem, din Fa'er har bedt, sagde Fru Gravesen resigneret og nikkede halvforstyrret til Herrerne, som garnerede Vilhelmines Blomsterpotter, mens hun gentog sit: -Ja her er saa snævert, mine Herrer, sagde hun.
Saa satte jeg mig hen paa Bænken og ventede resigneret paa, hvad dette vilde føre til. Men der gik et Minut og endnu et, uden at jeg hørte anden Lyd end det tunge, næsten snorkende Aandedræt fra det sanseløse Vrag paa Gulvet. Skulde det være muligt, at hans advarende Skrig upaaagtede var døde hen i Stormens Brølen?
Men idet han kom forud med den, tog Fisken Magten fra Johannes og gik igen. "Saa for Satan; det tænkte jeg nok!" Thomas smed Kleppen, greb Linen og slog Tørn omkring en Aaretoft. "Men nu er du der, forstaar du." Han havde faaet Fisken stoppet i Farten og holdt den. Saa begyndte han varsomt at hale ind igen. "Et Guds Under er det, at den hænger der endnu," sagde Elias og spyttede resigneret.
Som et spottende Chorus hylede det derindefra: »he-rz-iges Kind«. Rigtig, Hertz hun kunde naturligvis have faaet ham, og hvorfor ikke? Intet glimrende Parti, men solidt. Naa, jeg havde altsaa resigneret, tiet og samtykket hvor ganske vist Ingen spurgte om eller behøvede mit Samtykke, tilføiede han med en lidt lapset Selvironi.
Da de tredje Gang vendte om paa deres Vej, var det ganske mørkt: -Men det er paa Tiden, sagde Mathilde hastigt og drejede bort fra Vandet. -Naar mon vi ses, sagde Erhard med en underlig, dump, resigneret Stemme. -Ja jeg véd ikke, sagde Mathilde med den samme Hast. Mo'r er evig derhjemme i den sidste Tid.
Derinde kom hun igen til sig selv og forlangte nu med høj Røst og flagrende Arme, at Forældrene skulde gaa deres Vej, hun kunde ikke taale at have andre om sig end sin Mand. Og da de to Gamle resigneret var listet af, sprang hun ud af Sengen, løb hen og laasede Døren, fôr om Halsen paa Hans, græd, lo og skreg og puttede sig ind til ham fuldstændig ude af sig selv ...
"Desuden vil vi være her tilbage senest om to Dage, enten vi saa finder Mennesker, der kan give os Besked, eller ej," sluttede Dick; "og Tom og jeg kan udrette meget paa to Dage." "Ja, ja da," gav Fru Weldon resigneret sin Tilslutning, "saa gør, som du synes, Dick." "Hvad siger du til den Ting, Fætter Benedict?" tilføjede hun vendt imod Naturforskeren.
-Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede med højre Haands Fingre i Luften, og Præstefrøkenen lo. -Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og løb fra dem.... Stationsforstanderen hilste paa Familien Abel, Enkefruen og hendes ældste, Louise. De var ledsaget af Frøken Jensen. Enkefruen saa' resigneret ud. -Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.
Familien saa resigneret ud og dukkede over Melon med Sukker i Rundkreds om Tanten, der var i Atlaskmantille med Chenille, og som endnu kun besværligt talte med de nye Tænder. Da Berg og Lange blev præsenteret, gav hun Haanden, som om hun stak Fingrene ind mellem Tremmerne i et Menageri. Professorinden bød paa et lille Stykke Melon til et Glas Vin, og de fik Plads ved Bordet.
Dagens Ord