United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
Louise-Ældst gik med Krydderpose for Tandpine. -Bringe Brev til Stationen.... -Mo'r Louise hvinte nu vil Ida rende igen. Hm, om du tænker, du faar malet dér.... -Kommer det #dig# ved? Ida-Yngst slog Døren til Sovekamret i paa Næsen af Med-Kyllingen. -Gud bevar's, vil du gøre dig latterlig men du ta'er dine egne Støvler. Det si'er jeg dig, Ida....
Hun havde nu sendt dem af i ti Aar. -Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra Ida-Yngst. -Ja, de Breve, sagde Frøken Jensen. -Men bedre at ha'e sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og saa' ømt paa Louise-Ældst. Fru Abel maatte tørre Øjnene ved Tanken. De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at skændes og sy ny Besætning paa gamle Kjoler. Til Moderen talte de aldrig.
-Der er Ida Abel, sagde Præstefrøkenen, Jeg kender hende paa Sløret. Et bordeauxfarvet Slør stod ud af et Vindu. Toget holdt, og Døre blev slaaet op og i. Fru Abel skreg sine "Goddag" saa højt, at alle Nabokupeernes Rejsende kom til Vinduerne. Ida-Yngst klemte arrigt Moderens Arm hun stod endnu paa Trinet: -Der er en Herre med Toget hertil -Hvem er han? Det gik som Kæp i Hjul. Ida-Yngst var nede.
-Marie tørrer vel op, sagde Louise-Ældst skarpt ud i Køkkenet. Hun stod altid et Sekund i Spisekammerdøren og "oversaa". Louise-Ældst havde saa hurtige Fingre, naar der var gemt en sød Levning paa en Asjet. De gik hjem om Lampen. Louise-Ældst skænkede The i hvidt Forklæde. Paa Ida-Yngst maatte der kaldes og kaldes. -Hun skriver, sagde Enkefruen i sin Krog.
-Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede med højre Haands Fingre i Luften, og Præstefrøkenen lo. -Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og løb fra dem.... Stationsforstanderen hilste paa Familien Abel, Enkefruen og hendes ældste, Louise. De var ledsaget af Frøken Jensen. Enkefruen saa' resigneret ud. -Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.
Den lille Student klinker privat med Pastoren. -De lille "røde" Mandfolk, siger Gamle Linde, drikker De for mig? -Man kan have Agtelse for #Personerne#, siger den lille Blegnæse. -Ja, ja, siger gamle Linde, ja, ja ... Ja, Ungdommen maa jo ha'e no'et at kæmpe om, ser De, Frue.... Fru Abel er optaget af sin Ida-Yngst. Hun er saa livlig. Hun ligger næsten i Armene paa Løjtnanten.
Til alle Toiletter var hun, inden Døre, i graa Filtsko og hvide Bomuldsstrømper. I Selskab blev hun let fornærmet og stillede sig hen ved Siden af sin Moder med et surt Ansigt. -Ja, siger Fru Abel, mine Kyllinger finder det jo undertiden lidt vel livligt.... -Mo'er, siger Ida-Yngst, giv mig dit Lommetørklæde. -Straks. Ida-Yngst tager det noget ublidt fra Enkefruen.
Ida-Yngst skrev altid i en underlig upaaklædt Tilstand. -Bøsse-Sa har glemt sine Manschetter, sagde Enkefruen. -Naa, sagde Bøsse-Sa. Bøsse-Sa var i det hele derangeret. -Han er her jo ikke, sagde Enkefruen. Efter Bordet fik Bai sin Toddy til "Dagstelegrafen". Louise-Ældst broderede. Enkefruen sad og saa' "ømt". -Det er som hjemme, De skal føle Dem. Det er blot det, vi vil.
Alt var stille og øde. Katinka blev siddende foran de tavse og skumrende Marker. Her skulde hun nu leve. Ida-Yngst havde jo skrevet det i alle sine Breve den sidste Maaned. Men Fru Abel turde ikke haabe. Hendes Ida-Yngst var saa sangvinsk. Nu satte hun sig med Brevet i Haanden ved Siden af Komfuret paa den vaade Karklud og skraalte.
-Ja, Deres Velærværdighed, siger hun. -Skaal, siger Ida-Yngst: Løjtnant Nielsen hun rækker ham sit Glas drik med Mo'er.... Enkefru Abel smiler: Aa aa hvad min Ida-Yngst har for Indfald.... Den lille Blegnæse véd ikke, om Frøken Helene har læst Schandorph.... Frøken Helene læser "Tasken".... -Jeg kalder hele Retningen den ægteste Frugt af vor mægtige Brandes ... af Aandsfriheden.
Dagens Ord