United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa? om Ida bare vilde passe sig selv, kom det fra Kvisten, fra Frøken Frederikke, der var med Stilebog og Blæk i Ansigtet. Alle havde de Røster i Diskanten. -Aa, maa jeg være fri.... -Naa det véd vi da om Vilhelmine, at hun bare øver for at irritere os andre.... -Hold du din Mund, Frederikke. -Uf Ida bliver naturligvis raa, hvinte Vilhelmine.
Alle Frøknerne Gravesen svirrede ud af de respektive Døre og hvinte, rødtoppede over Gelænderne samtlige Damer Gravesen var Chatteringer af rødt : Ja, Amalie kunde vel osse la' vær' ... Aldrig havde man et Sekund Ro for Amalie.... -Pyh Gud ved, hvor tit Vilhelmine tog sine Poter fra Klavéret....
Det blev til Raaheder, som regnede over Pigen. Viceduksen puffede hende i Rendestenen, saa Damen hvinte, og det gik løs med Skældsord igen. Sludder , sagde Ole Martens, der kom til og skød de andre væk han drev altid afsted sine halvhundrede Skridt bag de andre God Aften, Marie, sagde han og rakte Damen Haanden som en Veteran en gammel Vaabenbroder.
De vilde slaa ind over Marken, men Herluf hvinte bag dem: han sad fangen fast i Rankerne og hylte, med sit hele Ansigt smurt sort af Brombaer: -Se Drengen, se Drengen, raabte Fru Berg og lod Tine faa ham los; selv lob hun op imod Markhojen. -Kom, kom, raabte hun oppe fra. Hvor her er dejligt. Det var, som saa man den hele O idag i den klare Luft Bakke og Dal saa gron og blod.
Dette her sorte Gespenst var ligegodt et uhyggeligt Stykke Strandingsgods. Nogen af Folkene styrtede op i Bjergene; der var endogsaa dem, der hvinte, men et Par af de modigste blev staaende ganske stille, da det sorte Væsen kom dem grinende i Møde og løftede et stort hvidt Brevskab i sin sorte Haand ... »Kan cel li raa den,« lød det ud af Væsenets røde Gab.
De klædte ham af, naar han skulde i Seng, og dansede med ham i Natkjolen. De var saa venlige imod ham i alting. Han hvinte, saadan kildede de ham. Charlot fik mange Ting foræret. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog det altsammen i Forvaring. En Gang imellem i Jernbanen, midt som de sad, sagde Charlot: -Fa'er hvor er egentlig vore Penge? -I Paris. -Hm. Er det mange nu? -Aa ja.
Frøken Jensen spillede tilsidst en Tyrolervals, og Lille-Bentzen fløj halvflov ud i Køkkenet og valsede med Marie, saa hun hvinte. De maatte alle hjælpe til at faa Bel-ami vækket, da Frøken Jensen skulde gaa; den vilde paa ingen Maade væk fra sit Tæppe. Bai traadte den paa Halestumpen, da Frøken Jensen vendte sig. Lille-Bentzen skulde følge hjem.
Louise-Ældst gik med Krydderpose for Tandpine. -Bringe Brev til Stationen.... -Mo'r Louise hvinte nu vil Ida rende igen. Hm, om du tænker, du faar malet dér.... -Kommer det #dig# ved? Ida-Yngst slog Døren til Sovekamret i paa Næsen af Med-Kyllingen. -Gud bevar's, vil du gøre dig latterlig men du ta'er dine egne Støvler. Det si'er jeg dig, Ida....
Andersens kommanderende Røst; han var naaet til sit store Numer, Kæde gennem Huset, og man hørte allerede Parrene som et vildt galopperende Dragonregiment trampe op ad Trapperne. Damerne hvinte, mens Hr. Andersen fo'r forrest hen forbi Førstesalsdørene, videre, opad Trappen, med den hele Række.
De talte og hvinte, brændemærkede Regeringen med samt de andre "Forrædere", som var i Pagt med den, væltede det gamle Samfund og lod Kommunen leve ret af Hjertens Lyst.