United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg blev staaende meget længe, stirrende paa disse tørre Grene og Kviste og paa denne lille Tavle, som om det var en Gaade, der skulde og maatte løses, men ikke kunde løses.

Vi gik ogsaa derhen og saae Præsten, Præstekonen og Gamle sidde derinde om en stor Punschebolle. =Edite, bibete, collegiales!= sang Præsten ud til os, og idet han hævede det fulde Glas i Veiret, raabte han til os: »Se saaledes gaaer det de artige Børn, som smukt blive hjemme; de faae Punsch at drikke, medens de uartige kan staae udenfor med tørre Munde.

Derfor gaar de nu Allesammen og spænder hver sit blaa Lykketelt ud over Dem i Stedet for at lade Dem selv om, hvordan det skal være. For Deres Mo'er er det Lykken at sidde hen bag lukkede Vinduer og lade Livets Safter langsomt tørre ind i sig. For Deres Onkel er der ikke andet end at gramse til sig, hvad Dagen byder.

Der var kommet et Tidspunkt, hvor denne evige Leflen med og Befølen af Lidenskaben, hvori hun hendrev sit Liv, havde virket paa hendes Sind som en Drik Saltvand, der kun vækker Tørst og gør Læberne tørre. Hendes Sind var ligesom udtørret, og hun søgte altid paany de samme Sindsbevægelser, der bestandig paany skærpede Sjæletørsten.

Tak ... sagde han; og uden i sin Tilintetgørelsestilstand at føle den mindste Forundring over, at Fruen havde hans Tørklæde, gav han sig øjeblikkelig til at snyde Næse og tørre Øjne.

Det er saa Jylland, sagde han og smækkede med Tungen, her har jeg aldrig været. Mikkel tav. Axel følte, at den høje tørre Landsknægt blev ved at tænke paa andre Ting. Han saa til ham fra Siden og studerede Arrene, han havde i Ansigtet, som var det en Skrift.

Jeg kan sige én Ting, og det er den tørre Sandhed: Jeg vilde langt hellere have kæmpet alene med en halv Snes af de stærkeste Munke i Klostret end følge min Fører ind i det Værelse; men han vilde ikke finde sig i, at jeg trak mig tilbage, og derfor gik vi fremad sammen.

Hun blev i Vognen og hun trykkede sig rystende op i et Hjørne af Kalechen i dump og fortvivlet Angst. Naar saa Faderen kom ud, rødblisset og stortalende, sad Ellen stum, uden at svare, med tørre Øine. Graaden stemmede op i hendes Hals. Og Faderen blev ved at snakke op, indtil han snorkende faldt sammen.

Op og ned over Stubmarken, indtil Fyren snublede, og Betjentene omringede ham. »Ja, det er ham! Det er ham! Brug blot Haandjærneneraabte Herredsfogden stakaandet langt nede fra Vejen og smed sig i Grøftekanten for at tørre den varme Pande og dér oppebie Fangsten. »I Fangeklæderne! Kan I se dem?

-Aa, det er kun nogle Sektionsmøder ... Sektionerne, der skal dannes, sagde Fruen, og saa spiser de her hos os ... Gerster finder, disse tørre Komitémøder passer ikke mere for vor Tid, smilte hun. -Maa jeg spørge Mo'er, sagde Erhard. Skal saa Fruerne med? -Ja vi ta'er dem dog med, Erhard ... Det er det mildnende Element, mener Gerster, sagde hun.