United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Som altid har Politiet gjort sin Pligt.« »Nej er det muligt ?« Inspektøren saa paa Fangen og derfra paa Herredsfogden. »Jamen ? Jeg synes, hm ... Fyren her er jo dobbelt saa høj !« »Ja vel, vist saa!« Haanligt lød Herredsfogdens Stemme. »Men i Fangedragt, og følgelig ogsaa brudt ud! Han er vokset en Smule, ja vist, det er bare Forandringen!
Den friske Luft har altid en mægtig Indflydelse paa Fanger, det har vi jo læst saa tidt!« Tonen var sikker og taalte ingen Modsigelse og alligevel tøvede Inspektøren mod Sædvane. »Hm, ja men jeg tror dog ... ja, undskyld, hvis ... men jeg tror, Hr. Herredsfogden alligevel denne ene Gang ...«
Nu koger hun straks! sagde Maren og nikkede hen mod en syngende Kedel, der hængte over en blussende Pindeild henne paa Ildstedet. Hvor ku' det hænge sammen, a' den gamle Naade sku' vesitte Baronens i Dag? fortsatte hun. Di plejer sgu da ellers ikke aa være saa forlejne for aa se hverandre. Den unge er kørt med Karen og Mamsellen paa Besøg hos Herredsfogden, skrev Stasia paa sin Tavle.
Paa en Skrænt bagved dem stod et Par Mænd. De befalede i Kongens og Lovens Navn at standse, hvis de Skjorteklædte ikke vilde skydes ned med det samme. De standsede altsaa. Politiet kom farende. »Grib dem!« kommanderede Herredsfogden og svang sin Stok. Betjentene adlød beredvilligt. »Endelig!« triumferede Herredsfogden. »Stille, ikke et Ord, vil jeg høre! I er Medskyldige!
Op og ned over Stubmarken, indtil Fyren snublede, og Betjentene omringede ham. »Ja, det er ham! Det er ham! Brug blot Haandjærnene!« raabte Herredsfogden stakaandet langt nede fra Vejen og smed sig i Grøftekanten for at tørre den varme Pande og dér oppebie Fangsten. »I Fangeklæderne! Kan I se dem?
Hans Fangedragt var jo alt for lille, derfor maatte vi « »Herredsfoged, se der!« Lane afbrød og pegede ned mod den nævnte Mark. »Kan De se, Hr. Herredsfoged, dér er han igen! Vi kan naa ham ... han gaar endnu med vort Tøj under Armen.« »Ja saa min Sandten!« hviskede Herredsfogden overvældet. »Der er han, ja min Sandten er det ham.
»Med Magt?« Herredsfogden lo haansk. »Ja, der ser jeg #atter#, I lyver. I ved jo ligesaa godt som jeg, at Fyren er en lille Rad, der ikke opnaar noget med Magt, men altid bruger sin afskyelige List.« »Han tvang os til det med #Magt#! Det er sandt! Han har Kræfter som en Bjørn, den Kæmpe, han er « »Kæmpe? Sagde De Kæmpe?« »Ja vel gør jeg det. 6 Fod mindst!
Ja, gaa saa blot d'Hrr.! Tak for Hjælpen, nu skal jeg nok selv klare Resten. Deres Tøj kan De hente hos Inspektøren, eller hos mig, vi siger hos mig « Herredsfogden gav sine Hjælpere et hastigt Tegn, og alle fo'r ned mod Manden under vilde Tilraab om Overgivelse i Kongens Navn. Først ved Hylene syntes han at opdage Faren, thi først nu smed han Tøjet og løb, alt hvad han kunde. Betjentene efter!
Saa i Ægteskabets tredie Aar blev Stella forelsket; den, hun elskede, var en Ven af hendes eneste Broder og omtrent hendes Jævnaldrende. Hvad der foregik, véd ingen, men en smuk Dag rejste Herredsfogden til Udlandet med sin Kone. Man talte paa Egnen en Del om denne hovedkulds Rejse, glemte den saa igen.
Saa vidste han jo, lille Roland var glad og fik Hjælp. Og atter kom de tunge Furer i den gamle Herres Ansigt. Atter vandrer han bekymret omkring paa Gulvet. Han tænkte saa smaat paa at opgive Grev Campnell og hellere melde Sagen til Herredsfogden ... Da banker det. »Undskyld, hvis jeg forstyrrer, men « Kapitel II. Det var atter Grev Campnell.
Dagens Ord