United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han havde bogstavelig helt rendt Livet af sig, og Tungen hang ham ud af Halsen, da han kom ned. Endelig skulde han altsaa se det, endelig! Det havde jo vævet sig ind i hans Drømme, lokket ham, lydt for ham som en betagende, vidunderlig Klang Theatret, Theatret. Og nu skulde han se det.
Hun hostede, vædede med Tungen sine tørre Læber og talte: „Jeg mindes endnu saa tydeligt den Tid, da jeg var ung og deltog i Rensjagterne som Kødbærerske. Det er længe siden, men jeg er dog endnu i Stand til at faa alle de gamle Oplevelser til at vaagne. Ak, det er længe siden, at jeg ophørte at leve; alt, hvad jeg har set, er nu paa Afstand, saa langt, langt borte.
-Den ligger paa Tungen ligger paa Tungen, forsikrede Kiær og skænkede i hendes Glas af en gammel Burgunder. -Tak, Tak. Proprietær Mortensen vilde tillade sig at tømme et Glas ... Han rejste sig og løste Servietten fra Halsen: Han vilde kort og godt tømme dette Glas....
Endelig slap hun igennem og aandede tungt. Men i samme Øjeblik var det, som om hun begyndte at vaagne af en Drøm; hun hørte Graad omkring sig og Hvisken; til sidst kunde hun skelne de enkelte Ord. Hun aabnede Munden for at tale, men Tungen var som Bly. Hun anspændte alle sine Kræfter, og endelig lykkedes det hende at hviske: „Græd ikke, jeg skal ikke dø!“
Skovrideren fulgte dem ud paa Trappen, og Kæmneren sagde og skubbede lidt til hans Arm: -Hm, hun bli'er tyk i Tungen, hun, Madammen derinde. Hun har vel osse Fedt om Hjertet. -Ja, jeg synes, det gaar ned ad Bakke, sagde Skovrideren. Kæmneren nikkede og saá op paa Lund: -Tungen er tyk, sagde han. Naa, Godnat. -Godnat. Lund gik ind i Stuen igen.
Han syntes, at Kæberne holdt imod hinanden, og han kæmpede for at tale; han syntes, at Tungen blev tyk i hans Gane, og den vilde ikke frembringe Lyden. Og alt imens talte han, svarede, gav Replikker, stod, satte sig, rejste sig Men alt var det i Søvne.
Hun støttede sig tungt til Marie og inde i Gangen tog hun til Væggene. -Luk Bagdøren op, sagde hun, at jeg kan se Skoven. Hun kom derhen og hun stod et Øjeblik lænet til Dørstolpen og saa' ud mod Skoven og Vejen. -Marie, sagde hun, jeg vil ogsaa se Duerne.... Katinka kom ikke op længer. Kræfterne forlod hende mer og mer.... Enkefru Abel bragte Vingelée. -Til at lædske Tungen, sagde hun.
Den døende slog med de krampekrummede Arme op i Sengegardinet. -Hold dog, sagde Vaagekonen. Agnes tog om Armene: Tungen, Tungen, sagde hun. -En Ske dog, Tungen. Katinka sank tilbage der faldt blaahvidt Skum ud over de aabnede Læber gennem de sammenbidte Tænder. Marie tabte Skeen og fandt den ikke paa Gulvet og ragede efter en anden med Lyset. -Hovedet, sagde Vaagekonen, Hovedet.
Men de blev ved. Han spillede i Sengen som en der har været falden i Isen, han nikkede forkomment, og Tænderne klamrede sammen, Luften gik i hans arbejdende Bryst. Han vædede Læberne med Tungen, de var som brændte eller skamferede. Saa saa saa, tyssede Zacharias, der stod og rørte en sort Grød sammen i en Kovse, saa nu skal det snart lindre.
Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed! Og derpå kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Åsyn stille vore Hjerter tilfreds, hvad end vort Hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.
Dagens Ord