United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ingen Bebreidelser, ikke i mit Navn, Minna, det har du ingen Ret til .... Hvad skulde jeg ogsaa bebreide dig, som om jeg vilde ønske denne Tid borte, selv om den ikke fører Fremtid med sig. Jeg er dig dog saa taknemlig for den Kjærlighed, jeg har følt Nei, Harald! sig dog ikke det Smerter det dig? Jeg skal ikke tale mer derom.
Ved Jyllands Vestkyst og paa Skagen fører en Mængde Villaejere en fortvivlet Kamp med at faa Græs og Roser til at makke ret, fordi de synes, at det nu engang hører med. Hvorfor dog ikke plante den lille gule Sedum, der gror udenfor Døren eller Gyvel eller Strandtidsel, der vil vise sig taknemmelige for en ringe, men forstandig Pleje.
Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund. Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!" Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Derfor har Sylvesterdag altid noget vist Veemodigt ved sig, og jeg kan godt lide det stille Graaveir, thi det synes mig at passe til den Stemning, som Dagen fører med sig.«
Harris og maaske saare Fru Weldons Finfølelse, hvis han kom med flere Ophævelser. Han tilbageholdt derfor alle sine Betænkeligheder, og spurgte blot, hvor naar man skulde bryde op. "I Dag med det samme," svarede Harris hurtigt og resolut. Igennem Urskoven. Fru Weldon havde fuld Fortrøstning og Tillid til Harris som Fører.
Det er som et Bombardement; saadan, kommer man uvilkaarlig til at tænke sig, maa Paris have set ud under Belejringen. Og dette Bombardementsindtryk forstærkes kun, naar man drejer ind i en af de Gader, der fører bort fra Centrum.
Han er nemlig meget upraktisk og lever for det Meste i sine egne Tanker og er derfor i høi Grad uskikket til denne Verdens Anliggender, derfor gaaer Alt i Grunden efter Corpus Juris' Hoved, saa at Forholdet mellem Gamle og Corpus Juris er, som det pleier at være i et velordnet Ægteskab: Manden fører Overcommandoen, men Konen commanderer over Alt.
Paa Søen gaaer det bedre. Der er Horizonten vid og Fantasien ubunden; der fører man altid noget af Hjemmet med sig, og ingen fremmed Omgivelse forstyrrer det Indtryk, som en fælles Høitid fjernt fra Danmark fører med sig. Vi feirede Nyaarsaften paa det karaïbiske Hav.
»See derovre ligger Loen og Stalden, dem kan Niels vise Dem«, sagde Andrea Margrethe, idet hun pegede over paa den modsatte Længe. »Men det kan vente til siden«, skyndte jeg mig at sige, da jeg slet ikke skøttede om at have Niels til Fører istedetfor Andrea Margrethe. »Lad os nu gaae ud at see Haven.« Men det var ikke saa hurtigt gjort at komme til Haven.
Min Tro, det var næsten at gøre en Mand gal at se ham ride saa muntert bort til sine Kødgryder og Brændevinsankre og saa at tænke paa mine femhundrede prægtige Husarer, der var uden Fører. Jeg stod og stirrede bittert efter ham, men hvem andre rørte da ved min Albue end den lille Præst, jeg tidligere har omtalt. "Jeg tror, at jeg kan hjælpe Dem," sagde han, "thi jeg skal netop Syd paa!"