Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 27. juli 2025


Portneren, der havde snakket med Johan Kudsk, vendte tilbage til sin Kælder, hvor han satte sig ved Vinduet, mens hans Kone kom ind fra sit Køkken. -Det var den Gamle, sagde han. -Excellencen? -Ja, sagde Portneren, der havde foldet Hænderne. Konen næsten faldt ned paa Stolen henne ved Kakkelovnen: -Aa, Herre Gud, aa, Herre Gud, sagde hun og begyndte at tørre rundt i sit svære Ansigt med Hænderne.

De er tørre Jyder i god Forstand. Og der er en Afstand af et Aarhundreds stigende Humanitetsbevidsthed mellem disse Fiskere og deres Oldefædre i Kancelliraadens Dage.

Klagende strakte de deres Kroppe ud paa Sandet, og de spilede Øjnene op og strakte de tørre Tunger langt ud og slikkede de kolde Stænger. Giovanni rørte sig ikke. Dyrenes Øjne lyste i Mørket som gule Flammer, der blev lysere og matte og slukkedes.

Og saa jog Tankerne videre, formummede Karnevalsgæster, der holder Maskerade paa et Skibsdæk, hvor der er Lig i Lasten. Om Morgenen var hans Øjne hede, Øjenlaagene tørre og tunge. Det havde været en lang Nat. Han skulde prøve Klokken elleve. Klokken var syv.

Det er øjensynligt, at man paa tørre, sandede Steder her i Landet, for Eks. ved Skagen, hvor Luften dog er langt mere fugtig end i Brandenburg, alt for ofte enten opgiver Ævred eller ogsaa med overdrevne Bekostninger holder Liv i de konventionelle Haveplanter uden at prøve de mange tørketaalende Planter, der dog findes.

Naar han kom i Seng, græd han fortvivlet. Han græd over sine Klæder og over Fru Simonin og over dem, der ikke klappede mere, og over Fru Simonin, der sagde saa meget stygt. En Aften laa Charlot længe og saá ind i Kaminen, hvor Ilden flammede. Han stod op af sin Seng og tog Hr. de las Foresas' to tørre Laurbærkranse og kastede dem ind paa Ilden.

Det var en Flok paa hundreder af Elefanter, som skyllede Dagens tørre Kost ned med en forsvarlig Slurk af Strømmens klare Vand. Den sidste Fare. I fjorten Dage fortsattes Sejladsen ned ad Floden uden at nogen nævneværdig Hændelse indtraf. Hver Aften søgte man mod Land for at Dick, med Bøssen i Haand, kunde sørge for at forsyne Aftensbordet.

Folk trængte sig frem paa Perronen, mens Generalindens Flok stod samlet og, halvbefippet, saá Lokomotivet glide frem, og mens Admiralinden bevægede sine Arme to Gange, som om hun allerede aabnede sin Favn for de Hjemvendte, og Fru Mourier stjal sig til at tørre sine Øjne. -Ser Du dem? -Ser I dem? Sagde Generalinden; og Kupé for Kupé gled forbi: Vilhelm, er Du her, sagde Admiralinden.

Der var en slem Luft af Gas, det var den, som ødelagde alle Blomsterne i Blomsterbordene dem brugte man ogsaa paa Scenen, baade dér og dér. Forresten havde man ogsaa glemt at vande Planterne de var helt tørre, William følte paa Jorden, den var næsten Sand, saa tør var den ... Mon de dog aldrig vilde komme?

Ida havde det frosne Smør henne ved Varmen for at linde: nu var det svundet igen. Hun tænkte det nok, for hun havde hørt Hosesokker henover Loftet iaftes. Hun gik ind i Stuerne og hun begyndte at tage Stykkerne af Stolene og at tørre af, mens hun sagte flyttede den lille lavbenede Lampe fra Møbel til Møbel.

Dagens Ord

legatsagen

Andre Ser