United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !


Niels var inde paa Marken og flytte et Par Faar. Da han kom tilbage igen, stod han stille ved Siden af Mikkel og vilde sige noget men kunde ikke. Hvad vil du sige, Niels? spurgte Mikkel syngende. Jeg har hørt en Ting fortælle, stammede Niels med stort Besvær. Hvis det er sandt ja eller det kan være mig ligemeget. Men jeg vil snakke om det, da det maaske kan hænde, vi bliver skilt.

-Hvis man skulde tale om al Ting, blev Fru von Eichbaum ved: saa var der vel nok ... Det véd man vel i enhver Familie. -Jo, sagde Generalinden. -Og hver bærer sit, sluttede Fru von Eichbaum og saa ud for sig. De sad lidt. Saa sagde Fru von Eichbaum med en lidt anden Stemme, der lød næsten bevæget: -Men vi holder naturligvis ved hende ... Og si'er det samme.

Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, skal han heller ikke have Føden! Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for. Sådanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og således spise deres eget Brød.

Men Knøsen sagde ingen Ting. Han følte sig saa uendelig hjælpeløs overfor disse stive, urokkelige Bogstavsrækker og overfor Menneskene og sig selv. Han kunde ikke. Nej, han kunde ikke. Og hans Ansigt faldt ned mod Bogen, og han græd, græd, til han ikke kunde mere. Og da han endelig holdt op, vidste han ikke, hvorfor han havde grædt. Men fra den Dag var han ogsaa bange for Bøger.

En Dag, da der som sædvanlig var Møde, og Profeten talte om sine Aabenbaringer, gik han ind i Huset for at høre derpaa. Han fortæller, at da han kom ind, slog en underlig Lugt af Orm op i Næseborene paa ham. „Hvorfor lugter I alle sammen?“ sagde han til dem, da han gik, og søgte dem aldrig siden. Men min Bedstemoder har fortalt mærkelige Ting om, hvad de foretog sig hos Habakuk.

"Kusine har lagt Mærke til Dig ja, hun har forbandet gode Øjne." "Jeg vidste ikke, det var din Kusine," sagde William og rejste sig. De talte ikke videre om den Ting. De første Par Dage var det William ubehageligt, at den ubekendte Dame rykkede ham saaledes ind paa Livet, han vidste ikke selv hvorfor, men han var ikke mere ene om sin Hemmelighed nu, og det havde været saa rart.

I tidligere Dage vilde han have betragtet det som den største Vanære at døe Straadød, men nu dømte Thjodolf anderledes om den Ting, som om saamange andre Ting. Han laa stille og taalmodig, hans største Glæde var at samtale med de andre Munke om den Herlighed, som han snart skulde skue.

-Det passer dog virkelig ikke til slebne Glas og Porcellæn. Tante Anna gik over til at tale om Glas og Porcellæn overhovedet. Hun talte om et Glaspusteri i Sydfrankrig: -Hvor man, Du, sagde hun til Faderen, virkelig faar vidunderlige Ting ... Men, kære, nu falder det mig ind, hvorfor ser man aldrig iaar dine kønne slebne Karaffer. -Dem til Madeiraen.

Du skal faa alle mine Kobberemme med al Besætningen af Hvalrostand,“ sagde den kæntrede. „Nej, de Ting bør jeg ikke tage. Det eneste, jeg ikke magter, er min sørgelige Søvnighed!“ svarede han. „Nu skal du først følge mig til mit Land,“ sagde Ildmanden, og saa slog de Følge. Da de kom frem, sagde den næseløse: „Den Mand, frelste mit Liv, da jeg var lige ved at !“

Det var imidlertid blevet Eftermiddag; vi maatte derfor lade os nøie med, hvad vi havde seet, og kjøre tilbage til Port Spain. Der er ingen Ting fuldkommen i denne Verden, og vi maatte betale Dagens Glæde ved under hele Kjørselen, der varede et Par Timer, at blive indbalsamerede i umaadelige Støvskyer, der nu, da vi havde Vinden med os, stadig indhyllede os.