United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Uh det gav Varme, sagde Fru Hofapothekeren. Hun var rød som en Kobberpotte af Sindsbevægelse og stramt Korset. Gehejmeraadinden gik i Gulvet en sidste Gang, lige som et Lys foran Dørsprækken. #Mon amie,# sagde Statsraadinden til Gehejmeraadinden; de tog Galosker paa i Forgemakket denne Kone....

Han greb hendes Haand og beholdt den, og han tænkte ikke over det. Og han saa hende ind i Øjnene og syntes, at han sank ned i saa stærk og dyb en Sjæl, hvor han kunde finde Hvile. Men det var ikke en tam Tilfredshed som den, han følte sammen med Anna det var en Følelse, der helt omsluttede hans Væsen og som gennemglødede det med en Varme, han aldrig før havde fornummet.

Stenene paa Billedet er Kalksten, men almindelige Munkesten kan ogsaa anvendes. En Mængde Planter, navnlig dem, der staar de "alpine" nær, kan trives og blomstre ved det Minimum af Fugtighed, de faar paa en saadan Plads. Muren ligesom alle Sten er jo en Akkumulator baade for Fugtighed og Varme, hvilket betinger Trivsel under disse ejendommelige Forhold.

Siden tænkte han ikke en Gang paa, at det en skønne Dag kunde stilles ... ... Da det var blevet Foraar, kom Flyge en Dag og indbød Anna og hendes Moder til et Landophold, saasnart der kom Varme i Luften. Ude ved Kysten skulde det være der fandt de vel et Sted en Lejlighed, hvor de alle tre kunde bo. Om Fru Herding saa vilde holde Hus og bare sige ham, hvad der skulde til?

Først spiste man alt det, man sædvanlig tyr til som Sultekost: hvad der kunde være spiseligt: Skindklæder, Kajakskind og Konebaadsskind. De mere forsigtige, som endnu havde Haab om, at det dog eengang maatte falde ind med Varme og Foraar, nøjedes med at skære det øverste af Konebaadsskindene af, saaledes at Bunden og et lille Stykke af Siden blev tilbage.

Saa gik man altsaa her og bryggede ganske koldblodigt en lille hyggelig Forlovelse sammen. Hjalp frem, pirrede til, pudsede Parterne paa hinanden. Man gik forsigtigt og besindigt frem: ingen paafaldende Iver, intet snublende Hastværk, ingen Uro. Bare lade de to unge Sind uddunste deres naturlige Varme det var alt, hvad man ansaa for nødvendigt.

Men idet han nærmede sit Ansigt til hendes, lukkede hun Øjnene som gav hun sig hen i noget, der var uundgaaeligt men som hun dog ikke havde Mod til at møde. Saa kyssede han hende længe. Hendes Læber næsten klamrede sig til hans, men de var uden Varme. "Anna," sagde han blot, "lille kære Anna ..." Og langsomt gik de ved hinandens Side frem i Haven ... Bøg var den første, de traf.

-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den. Karl rejste sig og rystede sine lange Ben. -Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig, mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de Morgenture. Ogsaa Ida fik Tøjet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans Hals, før hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr.

Degnen laa lidt uden at svare; saa sagde han, og dybt i hans triste Øjne lyste et Glimt frem: Det er Vreden ...! sagde han. Og hvem er De da saa vred paa? Hans Øjne flammede stærkere, og han rev sin Haand til sig: Paa alle Jer, der er raske og varme! Jens Oluf ... bad Oline, der stod ved hans Hovedgærde stem Dig nu ikke op igen ...

Tommetykke persiske Tæpper, pladskende Springvande i Krat af Palmer og Lavrbær og med elektrisk Lys paa sig, duftende Rosenbusketter, mandshøje Kameliatræer, Silke-Causeuser, Drapperier, en Atmosfære dirrende af Vellugt, Varme og fjern Musik. Nogle af disse Sale er rentud Delirier af Luxusfantasi. Der er en, som forestiller Vinterhave.