United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da jeg denne Nat lagde mig til Hvile, var jeg paa det Rene med, at jeg havde været i Færd med halvt i Sløvhed at begaa en Uhæderlighed og en Dumhed, skjøndt Ingen vilde have kaldt det det første og Alle vilde have kaldt det klogt. Fra den Dag af trak jeg mig tilbage fra Klædefabrikantens Hus. Min Onkel besværede sig over min lunefulde Opførsel.

Hvad var det nu, han hed, der var med det lille Menneske?" "Det er vist Viggo Bøg, Onkel mener," sagde Anna. Hendes Rødme vilde slet ikke fortage sig. "Ja, det er rigtigt saadan var det nok, han hed. Hvad var det, jeg saa om ham for nylig? Det var nok noget med en Opfindelse, han skulde have gjort. Men saa bagefter saa kom det for en Dag, at den var nok ikke af ham selv.

Din til Døden S. Véd Du, hvad der staar uden paa min Dagbog? Der staar: Spredte Blade til I. S. eller den, som jeg elsker højest i Verden at læses af ham efter min Død S. U-E. Allerede Dagen efter Onkel Joachims Død var Nils Uldahl rejst tilbage til København efter først i en fnysende Skrivelse at have underrettet Skifteretten om, at hans Døtre ikke ønskede at modtage den tiltænkte Arv.

Ingen andre maa! Jeg vil ikke ha' det! Hun var blevet ganske bleg af Ophidselse. Naa, naa, godt Ord igen ...! sagde Fru Karen forbløffet Men det var det, jeg vilde sige, fortsatte hun saa véd Du, om Isidor har med Onkel Joachims Affærer at gøre? Man siger det. Rositta var atter blevet rolig: Saa e? sagde hun Ja, jeg er ikke inde i min Mands Forretningssager. Er han hjemme?

Saa, saa, du er saa voldsom, Barn! ... Ja, jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal sige. Det er jo forfærdeligt at høre en ung Pige bruge saadanne Udtryk! Og nu tror jeg ikke, at din Onkel giver dig Lov ... Karen stod et Øjeblik og saa sønderknust ned for sig.

Men den Gamle vil ikke se os for sine Øjne ... Det er dog Satan til Blæst! ... Men saa hold dog Kæft, Hunde! ... han har lukket Døren for sig, har Fatter Joachim, og sat Madam Pompadour født Henriksen udenfor paa Vagt. Vi slap da ikke ind; og I andre gør det saagu' heller ikke! Jo, Onkel har selv ... begyndte Frøken Anna.

Ja, det ligner vos! nikkede den Gamle vi har aldrig kunnet taale at se Skørter vi Folk fra Egesborg ... Men naar han har faaet en Kone som Du , Fanden skulde ta' ham, at han saa ikke kan holde sig til Dig . Hvor er han, Bæstet? Aa, Onkel, det nytter ikke ... Jeg er taget herover for det samme! Ja, men ... Hvor er han? Er han maaske stukket af fra det hele? Nej, han ... Naa?

Saa var det, jeg tilbød, den kunde staa her hos osOnkel saa atter hen til mig. »Er saa din Nysgerrighed tilfredsstillet, lille AgnesDa jeg var ved at gaa i Seng kom Clara ind til mig. »Skal vi gaa over og se paa Mumienhviskede hun. »Det kan vi jo ikke. Hørte Du ikke Onkel sagde, at Kassen var laaset.« »Vi kan da #se# paa Kassen i hvert Faldsvarede min Kusine.

Men paa Dørtærskelen ind til Salonen gjorde hun rask omkring og sendte Greven et Par Fingerkys. Farvel! sagde hun. Og kom snart igen! Saa lukkede hun Døren. Men i samme Øjeblik stak hun Hovedet ind paa ny: Jeg elsker dig, Onkel Alex! Knusende! Og saa forsvandt hun.

Det var saadan en blød og nænsom Gliden, frem og tilbage længe. Sommetider faldt Maria Carolina i Søvn, med Hovedet ind mod Onkels Stolearm; sommetider kom hun til at græde. Onkel Otto Georg tog hendes Hoved mellem sine Hænder, og med sin besynderlige, trætte Stemme, der kun havde én Tone, sagde han: Oui mon enfant ... mon pauvre enfant .