Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
Eller man kan ogsaa sige, at det er endnu værre. Det er ganske som man tager det ... Vi vil Dem jo Allesammen vel ogsaa Deres Onkel men vi har ikke været rigtig heldige med at vise det. Menneskene er tidt værst mod dem, de helst vil glæde. De kan nemlig aldrig forstaa, at Enhver bliver salig i sit Himmerig.
Det er Købmand Nielsen, der forhører, om vi kan hente de Oliekager i Morgen ...? Nej, sagde den Gamle i Morgen skal vi køre Roer hjem. Godsejeren vilde bevise ham en Tjeneste, sa'e han ... Saa e? Sig, at vi skal komme paa Fredag ... Og ring af! Jo ... Hvem er saa det ? spurgte han og greb fat i et af de andre Pigebørn. Frederikke ... Tuder Du ogsaa? Næi ... Onkel bliver nok rask igen. Sludder!
Jamen, Onkel Nils, din Kone er jo slet ikke inde i disse ... Men førend Isidor fik talt ud, blev Døren atter slaaet i, og Slaaen skudt for ... Det viste sig ved Kreditforeningens indgaaende Undersøgelse, at Nils Uldahl var en saa godt som ruineret Mand. Hans hele store Formue var løbet ud i Sandet. Hvad han havde brugt den til, forstod ingen.
Ligger han ogsaa i med hende? Fru Uldahl rødmede, men maatte ogsaa smile: Aa, Onkel dog ...! Joachim stavrede ivrig ud i Entréen og hen til Taarndøren. Fru Line blev i Dagligstuen. Nils! kaldte den Gamle, og hans Røst gjaldede mod Loft og Vægge Jeg vil tale med Dig, Nils ...! og da der intet Svar kom, huggede han hidsig Stavens Dupsko ind mod Dørfyldingen Hører Du ikke, Dreng!
Georg bukkede foran Hendes Naade med et Kort paa en Bakke: -Det er Harriette, sagde hun. -Naa. -Lad Marschalinden komme ind. Georg aabnede Døren og Fru Harriette kom ind, indsvøbt i Fløjl og Pelsværk: -Go'morgen, Tante; hun kyssede Hendes Naade paa Panden: -Ja, her har I mig. Med skinnende Ansigt gik hun hen imod Excellencen: -Goddag, Onkel Hvide.
Gu' gør jeg ej! ... Kys mig! Frederikke bøjede sig ned og kyssede ham. Det bliver nok det sidste Smask i denne Konges Tid! mumlede han. Nu skal Frøknerne gaa ... sagde Madam Henriksen rolig, men bestemt Doktoren har sagt, at Godsejeren maa ikke snakke for meget. Pigebørnene trak sig hen imod Døren: Farvel, Onkel Joachim ... Og god Bedring ... Farvel, Tøse!
Og havde haft Onkel Joachims Elfenbensstok! mumlede Frantz Ja, den Historie kender vi! Isidor Seemann, der stadig forholdt sig tavs, stjal sig til igen at betragte sine Slægtninges Ansigter: Nils's, der før under Søvnen havde set slapt og træt, næsten forpint ud, var nu, da han var vaagen og i Aande, livligt nok; og de store, vandblaa, upaalidelige Øjne lyste ondt.
Jeg har længe vidst, hvordan det vilde ende, fortsatte han, da Fruen stadig forblev tavs lige siden Onkel Joachim fik lokket den Stav fra Fader, har jeg vidst, at det vilde komme, baade Ulykken med Egesborg og med Gaarden her ... derfor styrtede jeg mig ud i dette vilde Liv.
Og endnu leende gentog Charlotte Spørgsmaalet: Hvad var det, Mor fortalte om Onkel Frantz? Han er pludselig død i Aftes Klokken elleve ... Men bevares vel dog! ... Véd den gamle Svend det? Ja, han er redet derover ... Gudskelov, saa er vi da fri for ham i Dag! ... Nu er det din Tur, Frederikke! Og Frederikke stillede sig op til omhyggelig Sigte og fik sin Kugle flot gennem Midterbuen ...
Han rev Vinduet op: Er det Dig , Onkel Nils? Ja ... sagde Statuen hæst og rusten Hvad er Klokken, Børn, i denne forbandede Nat? Mona fik et nyt Latteranfald: Du maa gaa ud og faa ham ind, Palle! Ja ... ja ...! Hofjægermesteren skyndte sig i Klæderne. Men han maatte gennem Gaarden for at komme om i Haven; saa det tog Tid.
Dagens Ord
Andre Ser