Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 2. juni 2025


Hun betænkte sig lidt. "Ja," sagde hun saa, "jeg har talt til ham om det. Nu for lidt siden, da vi gik sammen. Vi har jo kendt hinanden saa længe saa jeg troede, han kunde gaa ind paa, hvad jeg tænker. Men" hendes Stemme dirrede "han er ikke anderledes end de Andre. Han kan sidde der og le ad, hvad Onkel Kihler siger, skønt han ser, at det gør mig saa bitterlig ondt.

Kun to Gange endnu i disse femten Aar kom Onkel Joachim til Havslunde; men ingen af Gangene fik han Brodersønnen i Tale. Derimod vænnede Pigebørnene sig lidt efter lidt til ham og besøgte ham af og til paa Ravnsholt, hvor han da holdt lange Lovtaler for dem over deres Moder, medens han samtidig betroede dem, at deres Fader var en Vindbøjtel og burde skydes.

I det halve Minuts Stilhed, som fulgte, mens Hendes Naades Ansigt var blevet graablegt, hørte man Baron Rosenkrands, der talte om den tyrkiske Krig, sige: -Jo, Onkel Eck, det er ganske vist, Sultanen vilde virkelig rejse forleden, men han blev, da alle Haremets Damer gav sig til at skrige.

Og saa er jeg ogsaa bange for, Onkel, at Du selv vilde fortryde det, naar Du fik talt os. Tror Du? mumlede han Kan sgu gerne være. Men saa var I der! Han haltede op og ned ad Gulvet: Passer han Gaarden? Ja e, det gør han vist ... Mig har han jo aldrig sat ind i sine Sager. De siger, at han spiller? Vel ikke mere end han plejer ... Faar Du, hvad Du skal bruge? Ja.

Fruen var staaet op og var ikke kommen et Par Skridt, før Baron Preben, Emmelys Forlovede, kom ind, helt hvid i sit Ansigt, hvid helt ind under Skægget, og lod Dørene staa aabne, idet han raabte: -Kom, kom, Emmely . . . Og holdt inde ved Synet af Hans Excellence. -Du undskylder, Onkel Hvide, sagde Fruen, mens Sveden var sprungen frem paa hendes Pande; og hun gik med Ida, medens Døren sloges til.

Men Fru Line lagde bønlig en Haand paa hans Arm: Aa nej, Onkel Joachim, det kommer bare bag efter til at gaa ud over mig og Børnene ... Den Gamle standsede: Er han da rent splintrende gal, Nils, derinde? Han er begyndt at ... At hvad? ... at drikke ...

De skal slet ikke sige ja, hvis De ikke mener det men jeg synes, vi har talt saa godt sammen før ..." "Hvorfor skulde De plages med mine Sorger?" "Naar jeg nu selv saa gerne vil ..." "Det er det" hun ligesom huggede Ordene frem "det er det, at jeg ikke kan lide Onkel Kihler. Han er saa underlig imod mig.

Men Ole sagde krænket: Ikke det jeg véd af! ... Men ellers er Manden paa Kragholm da død i Aftes Klokken elleve! Onkel Frantz ! sagde Frøken Sofie overrasket.

Onkel Joachim havde ikke alene giftet sig med Pompadour, men han havde ogsaa, for til Gavns at ærgre sin Familie, ved Testamente indsat hende til sin Universalarving, med Undtagelse af nogle Smaalegater og de Hundrede og tyve Tusinde Kroner, han havde bestemt for Pigebørnene paa Havslunde.

Nils mumlede en hel Mængde om Vorherre og Egesborg, medens Hofjægermesteren slæbte af med ham om Vorherre og Egesborg og Onkel Joachims Elfenbensstav ... Det, der mest pinte Fru Mona i hendes »Trældomsstand«, som hun i bitre Stunder kaldte sit Ægteskab, var, at der intet »skete«. Hun begærede Begivenheder, og her randt Dagene den ene til Ende som den anden.

Dagens Ord

overstadige

Andre Ser