United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mølbom en Gang imellem maatte følge sit Hjertes Trang og gaa over Gulvet for at »Mo'er«, der vendte Kinden til, med et stramt Udtryk; Fru Mølbom saa' bestandig potenseret krænket ud, naar hun fordøjede. Lille Fru Canth, som selv havde brygget Toddyerne til Herrerne, sad nu ligeoverfor Berg paa Chaiselongen, med Puderne efter »Bagdad-Modellerne« i Ryggen.
I har Taarer i Øinene! Jeg har dog vel aldrig krænket Jer med noget Ord? Abigael . Vist ikke ... Farvel! Ambrosius . For Guds Skyld, naadige Frøken, gaa ikke saaledes bort! Har jeg været for dristig i min Tale eller er paa nogen Viis gaaen Eder for nær, saa beder jeg bønlig, at I vil tilgive mig. Jeg kan ikke bære Eders Vrede. Abigael . Jeg er ikke vred, siger jeg ... hvad skulde jeg vredes for?
-Har jeg da krænket Dem saa dybt, at De ikke vil svare mig? Ellen løftede Ansigtet, og han saa, at hendes Øine var fulde af Taarer: Nei, Holm, nei men hvorfor har De talt? Hun gik atter frem, og Holm fulgte. Mens han talte, tog han Straahatten af, Haaret laa klæbet til hans Pande. -Hvorfor? Tro mig ikke fordi jeg havde Haab, aldrig, fordi jeg havde Haab.
Emmanuelo de las Foresas var krænket. Hr. Theodor Franz havde været grov imod Hr. de las Foresas. -De forlader min Charlot i et kritisk Øjeblik, havde Hr. de las Foresas sagt om Formiddagen. -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, har De troet, den Humbug vilde vare evig? Hr. Emmanuelo de las Foresas havde virkelig længe lidt under Hr. Theodor Franz' Mangel paa Levemaade. Hr.
Stemningen var mat og forsulten. Familien Mølbom var i det hele krænket; de havde siddet i anden Etage og havde haft Plads bag en Pille, saa de intet kunde sé; og Bastrup havde i Garderoben faaet forvexlet sin Paraply.
Fru Weldon blev ligesaa overrasket som glad over dette Tilbud og vilde netop udtale sin Taknemlighed, da Harris henkastede: "Er de Negre Deres Slaver?" "Slaver!" udbrød Fru Weldon krænket og forbavset. "Slaver har vi heldigvis ikke mere i de forenede Stater, saalidt som i Sydstaterne." "Nej, naturligvis!
Men man skal ikke glæde sig for tidlig over sin Seir; jeg fik pludselig en ny Modstander i Andrea Margrethe, der følte sig krænket, fordi jeg, som hun sagde, spottede over hendes Faders Bibliothek. »Jeg vil ikke i mindste Maade tale ilde om Bibliotheket«, sagde jeg, »det er sandelig mere end stort nok for mig, men jeg vil blot, at Frederik skal erkjende, at han har Uret.
Han spurgte selv ud og fik at vide, at Steffens Kone hed Ane Mette. Ane Mette . . . om hende gik der nok en Historie. Inger var ikke Steffens Datter. Men Ane Mette havde været Steffen en Hustru nu i over tyve Aar og havde ægte Børn med ham, saa det var næsten glemt. Der var forresten ingen, der vidste klar Besked; nogle sagde, at Ane Mette var bleven bortført og krænket af en Student i sin Ungdom.
En Gang havde det været saadan, at de tog af Jorden, hvad de havde behov tog det som det var og aad det. Men den Tid var kommen, da Moder Jord ikke af sig selv gav sine Børn, hvad de behøvede for at leve. De maatte vriste det fra hende, og de maatte kæmpe om det med Hverandre indbyrdes. Barneforholdet var blevet krænket.
Men Ole sagde krænket: Ikke det jeg véd af! ... Men ellers er Manden paa Kragholm da død i Aftes Klokken elleve! Onkel Frantz ! sagde Frøken Sofie overrasket.
Dagens Ord