United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Fru Line var bleven mere og mere indesluttet og faamælt siden sin Yndlingsdatters saa sørgelige Død. Ikke engang Kortene ydede hende længere nogen Trøst. Hun havde læst Frøken Sofies Dagbog, førend hun overleverede den til Isidor Seemann; og denne Læsning havde røvet hende hendes vante Ro.

Jeg svarede ham, at jeg syntes ikke mit Liv var særlig mærkeligt, og om jeg end maaske nok kunde have oplevet Noget, som var værdt at fortælle, saa var min Hukommelse ikke stærk, og Dagbog havde jeg kun sjælden ført. Desuden syntes jeg, at saalænge jeg var i mit Embede, burde min Tid anvendes til videnskabelige Arbejder; der var endnu Adskilligt af den Art, jeg kunde ønske at udføre.

Saa trykkede han ubemærket min Haand og forlod mig for at gaa til Lady Merrenden. Jeg er kommet op i min lille Dagligstue som et andet Menneske. Hele Verden drejer sig for mig om en anden Akse, og alt det i et Tidsrum af tre korte Timer. Claridges . Søndag Aften den 27. Novbr. Sent i Aften, da jeg havde lukket min Dagbog, fik jeg et Brev fra Robert. Jeg var lige begyndt at spise til Middag.

Mærkeligt nok havde jeg læst om Christian, før jeg selv traf ham; i et lille Missionsblad havde jeg set et Par Linier, som gav mig Lyst til selv at lære ham at kende. I en Dagbog, hans Præst havde ført under Daabsforberedelserne, stod skrevet under en Dato, jeg ikke længere husker: „Undertiden overfaldes jeg af en uforklarlig Uro, naar jeg skal læse med Christian.

Hvis jeg havde ført Dagbog, vilde jeg den Dag have skrevet: »Beroliget, Svigermoder uskadelig«. Minna kom to Dage efter, med Dampskibet Klokken fem. Naturligvis var jeg ved Landingspladsen for at tage imod hende. Medens vi gik sammen gjennem Gaderne forekom det mig, at der var Noget, som tyngede paa hendes Sind, men jeg vilde ikke spørge, før vi kom til Ro hjemme.

Godnat, Dagbog! Park Street 300 , Onsdag den 23. Novbr. Hvor det er dumt at ønske sig Maanen! Men det er øjensynligt det, der er i Vejen med mig. Her er jeg i et hyggeligt Hus, hos en elskværdig Værtinde, og uden øjeblikkelig Pengemangel, og dog er jeg rastløs, og sommetider ulykkelig.

Det var hende, der kaldte sig Jomfru Maria.“ „Aa, fortæl endelig om hende! Jeg har set hende og vilde saa gerne høre noget om hende.“ „Jeg husker ikke længere Enkelthederne i denne mærkelige Sag, men jeg skal læse min gamle Dagbog for dig, hvis du vil høre det,“ sagde Præsten; og saa fik han et gammelt, gult Hefte frem og begyndte at læse af det.

Jeg sagde i Begyndelsen, at det ikke kunde nytte at agere, naar man skriver sine egne Tanker, for at man selv skal læse dem, naar man bliver gammel, og desuden gemmer dem i en indelaaset Dagbog, saa jeg vil altid sige Sandheden her det er en hel anden Sag, hvad jeg vilde sige, hvis jeg talte med nogen og beskrev dem Situationen.

Jeg har en stor Lænestol og Bøger samt min Dagbog, og det er altsammen meget rart men jeg føler mig saa ulykkelig. Jeg vil ikke græde og være en dum Kujon. Naturligvis er det morsomt at være fri. Og jeg sørger ikke over Fru Carruthers Død maaske er jeg kun ensom og vilde ønske, at jeg var med i Teatret. Nej, jeg vilde ikke jeg aa det jeg vilde ønske, er at at nej, jeg vil ikke engang skrive det.

Jeg følte, at jeg for at udføre min Plan maatte berolige mit Sind lidt, saa skrev jeg i min Dagbog, og det gjorde mig roligere. Af alt, hvad jeg var sikker paa i Verden, var jeg mest sikker paa, at jeg elskede Robert meget for højt til at ville skade hans Fremtidsudsigter. Paa den anden Side var det alt for grusomt imod os begge at kaste ham bort uden Kamp.