United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvordan har en Fremmed kunnet opdage vore Intriger, der var godt nok fundet paa?« Greven bukkede: »Det var de, Frue. De har virkelig skjult Dem paa et lidet iøjnefaldende og tarveligt Sted. Men De ved, for en Detektiv maa den Slags Ting nu til Dags være Bagateller og er det da ogsaa, heldigvis. Den rigtige nye Tjener, Hr. Perkins, var jeg saa heldig at træffe.
Naar de havde drukket The, og Greven fik sig et Parti Billard i det østre Taarn, tog Ellen en Kaabe om sig, og de spadserede i Haven. Natten var stjerneklar og forunderlig mild.
Ikke just af Kærlighed til hende, det var ikke det, som mest pirrede hende; thi han var hende saa ligegyldig. Kun det, at han havde haft Mod til strax at knytte det Haandklæde om Halsen og dø. Og da de steg op i Vognen hun og Greven gav hun pludselig efter for en pirrende Lyst til Fortrolighed og sagde: -Det var af Kærlighedssorg? Greven var ved at tænde sin Cigar: -Na tur lig vis.
I København blev Greven da paa forskellig Maade optaget, og det var ikke ganske den samme Selskabelighed, hvori han deltog, som den, der lagde Beslag paa hans Hustru og Carl. Saaledes gik det til, at de to sidste i et Par Maaneder var ligesaa meget sammen inde i Byen, som de havde været paa Reisen og ude paa Thorsholm.
Vilde smilede, og Greven lo pligtskyldigst og mente, at det vistnok vilde volde hans Kusines smukke Hænder en Del Bryderi. Ja, De kunde sgu heller ikke stille meget op med Deres Poter! sagde Baronen. Sikke no'et Dukketøj! henvendte han sig til sin Kone, idet han lagde sin ene store, rødbrune, behaarede Lab ved Siden af Scheeles smalle, soignerede Haand. Hva'? Det er jo ikke Hænder for et Mandfolk!
Med et godmodigt Smil om sin smukke Mund havde Greven sagt, idet han gjorde en let Bevægelse med Haanden hen mod Chaiselonguen: Nu maa du ikke skænde paa din Mand, Alvilda? Han har virkelig ærlig fortjent at hvile sig lidt. Jeg beundrer i høj Grad hans Flid og Dygtighed!
Maa jeg spørge ... hvor tør De ... putte mig ind i denne modbydelige Kasse sammen med saadan en ... en Abekat.« Majendie rømmede sig advarende. Parker forsøgte at rejse sig, men Greven tvang ham tilbage. »Sid nu roligt et Øjeblik, lille Ven!« Majendie skelede til Parker: »Min Kone er myrdet, at De ved det!« »Myrdet?« Parker stirrede. »Myrdet? Hun er vel bare forsvunden?
Lidt efter tog Vilsac Afsked, og Grevinden klædte sig paa til en Diner hos den engelske Gesandt. De var kommet hjem igen, og Greven og Grevinden drak The i den store Dagligstue ved et lille Bord tæt ved Kaminen. De havde drøftet Toiletterne og Hændelsen hos Tholers, som der var blevet talt noget om inde hos Herrerne efter Bordet. Nu havde Greven taget Aftenavisen og læste. Grevinden var træt.
Aa han lo nei, ved Du hvad det store Menneske ... Det var dog for galt ... Nu da det blev sagt, følte Ellen selv det latterlige; hun kom til at smile: Nei ikke saadan, sagde hun ... Men aa nei, det var bare en dum Idé ... Da Greven var gaaet, aabnede hun Flygelet og gav sig til at spille. Det var en gammel Melodi, som gled frem under hendes Hænder.
De ha'de jo Damerne med! sagde Møller Jochumsen. Aa, Fa'en, «Damerne»! vrængede Proprietæren En anden en havde vel ogsaa «Damer» med! Men dem skikker man begribeligvis hjem, naar man skal til at more sig! ... Og saa var de jo ridende begge to, sluttede han baade Greven og Baronen! Mon de er ble'en grosgesnofne paa deres gamle Dage?
Dagens Ord