Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 14. juni 2025


Greven er taget til Fange ... jeg saa det ... nede i Alléen.« »Hvad siger DeFruen var ved at synke i Knæ, Tjeneren maatte gribe om hende. »Er det sandt, Louis? Forklar DemSelv hulkende forklarede den gamle Tjener, hvad han havde set: Allerede nu var Soldaterne borte og havde ført Herren med. Grevinden tog sig sammen og lod Tjeneren gaa.

Greven var vanvittig forelsket i sin Kone, og hun tillod ham at være det. Hun opmuntrede ham endogsaa i mange Ting saa stærkt, at det saa ud, som om hun virkelig holdt af ham.

Detektiven smilte: »Saa ud med Sproget. Nu har De mig joMed de Ord tog Greven den lille Mand venskabeligt under Armen, og før han fik Tid at gøre Modstand, var han puttet ind i Drosken. »Kør Kusk, alt hvad De kan, De ved jo hvorhenAtter af Sted. Hvem af de to Fremmede, der var mest forbavset, er vanskeligt at sige. Parker talte først. »Hr. Greve! Hm!

I de første Dage havde han følt det som sin, lidt tunge, Pligt at konversere «vores Gæst». Og han valgte da, hvad baade rimeligt og naturnødvendigt var, Landbrug, Jagt, Hesteopdræt og Skovhugst som Emner. Men han kom jo snart under Vejr med, at Greven var, hvad Forvalteren kaldte «en Bumfiler» paa disse Omraader.

Greven gik om og bød Fyrstinden Armen, og de satte sig alle i et Hjørne i Konversationssalen. Herrerne omringede Ellen og spurgte, om hun havde været syg, siden man ikke havde set hende imorges paa "la plage". Saa gik Greven ud paa Verandaen for at ryge, og Ellen blev tilbage i Salonen med et Par trofaste. Carl havde skjult sig omme bag en Gruppe Palmer.

Og da han løftede Hovedet, saa Ellen, at han havde Taarer i Øinene. Greven blev nogle Øieblikke tilbage. Han er en skikkelig Dreng, sagde han. Og han har virkelig voxet sig køn synes Du ikke? Ellen havde ikke hørt hvad han sagde. Hun stansede paa sin Vei forbi Sofaen. -Tror Du, tror Du egenlig det var rigtigt at tage ham med i Theatret ...? -Hvorfor dog?

Saa ringede Klokken anden Gang til table d'hôte. Ellen følte det som en Befrielse, men sagde dog, mens hun reiste sig: Allerede! Saa er Toget kommet sént. -Carl tager dig tilbords idag, sagde Greven. Æres den, som æres bør. -Naturligvis, Hun ventede paa Carl, som stod op og noget keitet fik budt hende Armen. -Mange Tak, sagde han.

-Hvor du ler Carl, sagde Greven. -Gør det noget? Det kom hurtigt og han saa paa Ellen. -Nei, slet ikke. De ved jo ikke, hvad vi ler af ... Men tag dog nu lidt Artiskok ... De har jo slet ingen Ting faaet ... -Aa a jo. Han tog lidt Artiskok paa sin Talerken og faldt igen i Staver. Ellen talte med en russisk Fyrstinde over Bordet.

Ellen førte de klamme Hænder sammen i sit Skød; og da hun ikke talte, sagde hendes Mand, der følte sig utilpas og vilde en Ende paa Sagen: -Begriber Du jeg vilde næsten ønske, han havde et Fruentimmer ... Han vendte sig. Ellen fandt intet at svare, og der blev en Pause. Greven gik til Flygelet: Tingen er naturligvis, at jeg har kendt altfor lidt til ham. Og han gav sig til at tale om andre Ting.

Detektiven saa i Tankerne Faderen, Greven til Hammersmith's Ansigt denne gamle, korrekte Adelsmand. »Ja, vel er det ubehageligt for Dem ...« »Mellem os sagt, Hr. DetektivGreven rykkede sin Stol nærmere og hviskede: »Har hun og jeg været lidt uenige i den senere Tid. Det skulde slet ikke forbavse mig, om hun selv er Tyven!

Dagens Ord

smilende

Andre Ser