Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Lampen var gaaet ud, og de havde tændt et Lys paa Flygelet, saa der var halvmørkt. Greven blev staaende i Døren: Er I oppe endnu? sagde han. Ellen foer sammen: Er det Dig, sagde hun ... Ja vi sad her og talte sammen ... ... Det er vist blevet sent. Carl var generet, sagde hurtig "Godnat" og gik. De to blev ene tilbage. Greven tændte det andet Lys paa Flygelet og gik taus op og ned.
»Lad det nu staa!« kommanderede Greven. »Jeg finder det uhyre sandsynligt, at Deres Frue i Stedet for at være bunden paa Livstid til en fordrukken Mand har vovet et skæbnesvangert Skridt ...« »Hr. Campnell !« »Og jeg finder det ret mistænkeligt, at De efter at have holdt Deres Hustrus Forsvinden hemmelig en hel Uge, prøver at døve Deres Samvittighed i Alkohol«. Majendie tøvede. »Hr.
Men uden at svare sagde Greven: Tror Du ogsaa, det er værdt, Carl og Du sidder saa længe oppe? Han saa henimod Mørket, hvor hun stod. -Man skal være forsigtig med en Natur som hans. Ellen fik Mod til at lé: Du mener Greven talte ikke mer. Der blev en Taushed, hvor Ellen hørte sit Hjertes Slag. Saa vendte hendes Mand sig. -Godnat, sagde han.
»Jeg kan min Sandten ikke gaa til det bornerte Politi i denne Affære. Kan jeg stole paa Dem?« »Selvfølgelig. Gaa nu bare til Sagen!« »Godt.« Greven rokkede lidt paa Stolen. »Jeg har i sin Tid givet hende et skriftligt Ægteskabsløfte, som hun gemte paa Bunden af sit Juvelskrin. Skrinet er borte! Hvad skal jeg gøre? Netop nu, da min Familie endelig har fundet et passende Parti til mig ...«
Men paa Dørtærskelen ind til Salonen gjorde hun rask omkring og sendte Greven et Par Fingerkys. Farvel! sagde hun. Og kom snart igen! Saa lukkede hun Døren. Men i samme Øjeblik stak hun Hovedet ind paa ny: Jeg elsker dig, Onkel Alex! Knusende! Og saa forsvandt hun.
Der var ogsaa noget varmt. Greven vilde gaa, men henne udenfor Lampelyset, stansede han igen. -Jeg har faaet Brev fra Carl, sagde han. Ellen troede, han var gaaet. Hun vendte ikke Hovedet. Idag? Har han det godt? -Rigtig godt. Ellen spurgte ikke mer, men hun saa flygtig hen paa sin Mand, der var begyndt at gaa frem og tilbage paa Gulvet henne i Mørket. Han kom hen og satte sig igen.
To tre Gange havde hun skrevet nedenunder Grevens Breve et Par Ord som lød: Deres Faders Hustru sender Dem en venlig Hilsen eller sligt; naar de om Foraaret reiste til Paris, tog Greven altid fem seks Dage til Brüssel for at besøge Sønnen, men han havde aldrig spurgt hende, om hun vilde med, og hun havde ikke bedt derom Saa havde hun aldrig set ham.
Greven talte lidt om den skrækkelige Varme i Kupéen, og Ellen spurgte, om han havde husket hendes Indkøb i Brüssel. De havde alle tre sat sig ned, hun lidt med Ryggen mod sin Stedsøn; naar hun vendte sig for at faa ham med ind I Samtalen, som slæbte sig lidt genert og tvungent af, saa hun ham sidde ufravendt og stirre paa sig. Men han sagde ikke et Ord.
Saaledes levede hun. Greven spøgte med, at hun ved Bordet drak mest af de tre. Thi Vinens milde Døs glattede alle Tanker ud i blød Bevidstløshed. Saa gik Skumringen, og hun laa hen paa en Chaiselongue, og følte i Halvblund sine Tanker tiltaages, mens hendes Hoved blev tungt og værkede svagt. Og hun nød sin egen Omtaagelse.
Greven satte sig, med Stokken mellem sine Knæ ... Men jeg ønskede nok at tale med Dem at spørge Dem ... Det er min Hustru ... -Ja Grevinden er jo meget nerves ... -Ja meget nervøs. Greven holdt inde, flyttede Stokken ... De har givet hende en Del Morfin, sagde han. -Ja temporært mod heftige neuralgiske Smerter. Indsprøitningen har bekommet Grevinden meget vel.
Dagens Ord
Andre Ser