United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Scheeles Ejendom laa en Fjerdingvej oppe i Landet paa den anden Side Fjorden. Tre Dage efter at have afsendt sin Takskrivelse lod han sig selv og sit Køretøj færge over Vandet. Og en halv Time senere holdt han foran Næssets Portal. Helmuth og Alvilda kom ilende ned ad Taarntrappen til Vestibulen for at tage imod Gæsten. Velkommen, Scheele! sagde Baronen og trykkede varmt Grevens Haand.

Der staar noget om en Baad, og det er jo da skrevet med Scheeles Haandskrift. Hun snappede Papiret fra ham og læste. Men det er maaske slet ikke til dig? spurgte han og ønskede halvvejs, at hun skulde sige nej. Jo. Er det? Ja! Men ... jamen ... hva' ... Baronessen havde nu ganske genvundet sin Fatning.

Paa Galleriet skreg de, bøjende sig frem over Jernstængerne saa langt, som skulde de styrte ned fra den svimlende Højde; Lægerne strakte Armene frem over Balkonens Engle og raabte høje Bravoer ud over det bevægede Parket. Og som et Legeme, der mister sin Støtte, faldt Fru Duncker, mens alle klappede, langsomt ned mod Scheeles Skulder som en Gren, et sidste Vindstød bryder helt.

Scheeles Elskov brød frem, som Morgensolen bryder frem af en Nattedises fjælende Banker! Han sprang op fra Bænken, hvorpaa de sad, og med et stønnende Udbrud af Smerte og Jubel slyngede han sine Arme om Baronessen, krystede hende tæt i sin Favn og bedækkede hendes Øjne og Læber med hede, sitrende Kys. Alex, Alex! stammede hun og søgte at sno sig bort. Jeg vil ikke ... Du maa ikke ...

Blodet for ham susende til Hjernen, og han knugede Stokken i sin Haand som for at slaa: Han kendte øjeblikkelig Skriften paa Papirstumpen; det var Grev Scheeles. Straks kunde han ikke læse, hvad der stod; i den Grad hvirvlede alt i Ring for hans Blik. Og da han omsider blev saa meget Herre over sit Anfald, at han kunde tyde de enkelte Bogstaver, blev han ikke meget klogere af det.

Konklusionen af Undersøgelsen blev dernæst følgende: De afbrændte anses for frivillig at have søgt Døden; medens Skrigene og Nødraabene menes at maatte tilskrives Dødskampen. Efter at have meddelt Enkebaronessen dette Resultat tog Doktoren og Herredsfogeden Afsked. Og Gemytterne paa Slottet faldt noget til Ro. Om Eftermiddagen blev Grev Scheeles Lig transporteret over Fjorden til Holgersminde.

Vilde smilede, og Greven lo pligtskyldigst og mente, at det vistnok vilde volde hans Kusines smukke Hænder en Del Bryderi. Ja, De kunde sgu heller ikke stille meget op med Deres Poter! sagde Baronen. Sikke no'et Dukketøj! henvendte han sig til sin Kone, idet han lagde sin ene store, rødbrune, behaarede Lab ved Siden af Scheeles smalle, soignerede Haand. Hva'? Det er jo ikke Hænder for et Mandfolk!