United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !


Brevene kom sjældnere nu, lidt sjældnere et Par meget korte, saa et længere. Tre, fire Uger slet ikke noget. Saa fik Priorinden endelig et Brev der var et "A" slynget af Roser paa Konvoluten ... en trekantet, sær Konvolut. Men hans Haandskrift #var# det. Den lille Priorinde aabnede det, der var saadan en kras Lugt af Parfume ved det røde Papir. Kun et Par ligegyldige Linier stod der.

"Saa skal vi da genses, elskede Børn," skrev Stella, "genses efter saa mange Sorger Sorger, som ælder. I vil møde en gammel Moder, som I næppe vil kende igen, men som dog er den samme, og som bestandig elsker Jer. Tusind Kys fra Eders Moder Stella." "Mo'r skriver altid det," sagde William. "Og hvor hendes Haandskrift er blevet utydelig," sagde Nina. Om Eftermiddagen forlod Børnene Vornæs.

Dante i hans Ungdom efter en Fresko, der for nogle Aar siden er opdaget i Florents, samt endelig i Glas og Ramme et Stykke gammelt, optrevlet, graaagtigt Lærred, en Rest af Tassos Skjorte, med en Haandskrift af Lamennais, der bekræfter Ægtheden.

Og Øinene, et Par store duggede, uforstaaende og drømmende Øine rene Barneøine ... Hun tog Billedet ud for at se at finde en Dato. Jo der stod det. Til Fader fra hans Carl. Nytaar 80. Hvilken mærkelig klar og barnlig, upersonlig Haandskrift ... Saa var han virkelig tyve Aar paa Billedet. Mens hun satte Fotografiet ind, faldt hendes Øine paa hendes eget Billede i Kapselen.

Jeg aabnede Markiens Frakke, hvis Glimmer med velberaad Hu var valgt af Kejseren for at virke tiltrækkende paa disse unge Aristokrater, der skulde skaffe hans Garde nye Regimenter. Jeg trak en lille Pakke Papirer frem, ombundet med Silke og adresseret til Prinsen af Sachsen-Feldstein. I det ene Hjørne stod der skrevet med en springende, skødesløs Haandskrift: "Haster og meget vigtigt."

En Reise til England i 1865 var foranlediget ved, at jeg ønskede at konferere et Haandskrift af Plautus i British Museum, og i Foraaret 1874 reiste jeg i en lignende Anledning til Rom . Mine andre Reiser vare væsentlig archæologiske Studiereiser, og her havde jeg for det meste den Glæde at ledsages af min Hustru.

Der staar noget om en Baad, og det er jo da skrevet med Scheeles Haandskrift. Hun snappede Papiret fra ham og læste. Men det er maaske slet ikke til dig? spurgte han og ønskede halvvejs, at hun skulde sige nej. Jo. Er det? Ja! Men ... jamen ... hva' ... Baronessen havde nu ganske genvundet sin Fatning.

Han bragte et Brev og forklarede stakaandet, at han i Alléen havde set Soldaterne slæbe bort med en Mand, der paafaldende lignede Godsejeren. Men Godsejeren stod jo nu her! Fruen kendte Sønnens Haandskrift og forstod Sagen i samme Nu. Brevet bekræftede hendes Formodning.

Hans Stemme svigtede. Men han betvang sin Sindsbevægelse og vedblev: "Man synes dog, man er saa underlig tilpas, naar man skal gaa og lade sig underholde fra Hjemmet af i min Alder. Men hvad skal jeg gøre? Kontorarbejde kan jeg ikke tage mig paa, for min Haandskrift den er jo saadan, at Folk de gaar langt væk, bare de ser den.