United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !


I Kampens Hede har jeg gjort det af med mange Mennesker, hæderlige Mænd, der aldrig har fornærmet mig. Og her laa dette Vrag, et Dyr, der ikke fortjente at leve, som havde prøvet paa at styrte mig i Ulykke, og dog kunde jeg ikke faa mig selv til at knuse hans Pandeskal. Saadan en Gerning kunde være meget god for en spansk Bandit, men ikke for en Soldat og Gentleman som jeg.

Resultatet heraf var, at mit Falds Hastighed blev afbrudt, og i Stedet for at styrte ned paa den lille Højslette nedenunder, hvorved jeg sandsynligvis vilde have knækket Halsen eller i det mindste en Arm eller et Ben, blev jeg nu slynget ind imod Klippen og gled roligt ned paa en Afsats. "Er De saaret?" raabte Nikola fra sit Stade ovenover.

Det er som formaar han kun med yderste Anstrængelse at styrte derimod, skønt han flyver af sig selv. Men han naar i Sikkerhed ned paa Skibets Dæk. Det er Lykkens Skib. I Stavnen staar en Vild og holder Udkig uden at mindes noget andet i Verden, han stirrer kun ud efter Havets Taager; Skibet sejler og nejer aandeagtigt let hen i Havet. Det er Columbi Lykkes Skib.

Man kunde føle dens stirrende, graa Øjne og dens kolde Aande, der stivnede Jorden og gennemisnede Folk og . Saa slog Vejret pludselig om. Det begyndte at blæse fra Syd. I tre Dage blæste det mere og mere op. Havet rejste sig i Fraade og larmede og buldrede mod Klipperne. Husene rystede, som skulde de styrte sammen. Stormen sled i Fjældene, som vilde den rive dem op med Rode.

Som skulde Taget styrte, rystede Skolen i sin Grund. Kun Fru Appel sad stum og rolig foran Sengen hos sin dode Son. I Skovridergaarden var der stille. Tine horte kun nogle rastlose Skridt over Gulvene i Gavlen, mens hun gik gennem Huset. Hun gik rundt og hun stillede paa Plads. Saa undredes hun pludselig, hvorfor hun gjorde alt det og lod alting ligge uden Tanke.

Om et Minut vilde de have omringet Huset og væltet Grundvolden; Murene vilde styrte sammen, og Dyrene trampe hen over hendes Ansigt og Lemmer med deres stinkende Fødder ligesom hin Dag paa Havslundegaards Mødding ...! Luk Øjnene, Mor! Luk Øjnene! Men førend Datteren kunde forhindre det, fôr Lig-Johanne hen til Døren, rev den op og løb ud. Træskoene slængte hun af sig.

-Ret Jer, Unger, sagde Faderen. Han sad og ludede med sin brede Ryg og Armene langt ud paa Bordet. Moderen gik til og fra, hentede og bragte.... Ude i Køkkenet spiste alle Drengene paa Værkstedet ved det lange Bord. De fniste og skændtes, saa det hørtes gennem Døren, og med ét røg de sammen, saa man troede Huset skulde styrte om: -Hva' mudrer I om? Faderen raabte og slog i Bordet inde i Stuen.

Men da de var komne Halvvejen, begyndte Ravnen at blive usikker i sin Flugt; den slog somme Tider ganske vildt med Vingerne og var lige ved at styrte i Havet. Men endnu kunde den ved Vingernes Hjælp lade sig føre til Vejrs igen. De var komne over Halvvejen og havde ikke langt til Land, da Ravnen gav sig til at raabe om Hjælp. Den var dødtræt og kunde ikke mere.

Søen var taarnhøj og løftede Jollen i vild Fart; det gjaldt om at holde den lige med Styrtet, men saa maa Folkene pludselig have mistet Herredømmet over Roret, fra Kutteren saa man Jollen højt paa en , som en stor Svømmefugl, styrte fremad og nedad og med Stævnen dybt i Søen og forsvinde.

"Vi vil ha'e godt af at drikke lidt iaften," sagde han, "rigtig godt, for at kunne sove, og ellers vil Vinen spildes " William gjorde en Bevægelse som for at styrte sig frem over Buffet'ens Flasker. Nina blev blegere end et Lagen. "Jeg kan ikke drikke," sagde hun. Noget i Tonen slog Høg, "Du har det heller ikke nødig," sagde han, "men William han sover daarligt."