United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab." Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare. lenes gerninger 20 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
Ministeren tog sin Afsked og blev Stiftamtmand. Ludvig vilde ikke søge Embede, han var evig paa Baderejser, flakkede Sommer og Vinter hvileløs rundt i Europa. Faderen ventede. Den næstældste Søn var bleven Borgmester i en lille By paa Sjælland, Landmanden havde faaet Gaard, som man stadig satte til paa.
Bodil . Naa, Gud skee Tak! saa kan Alt jo blive godt endnu. Tys, der kommer han over Gaarden, jeg kan høre ham synge. Hans Lauritsen . Lad os saa være ene, Bodil! Gaa forud til Ladegaarden, jeg kommer strax efter. Der kan vi endnu tales ved en Stund, mens Vognen bliver forspændt, og saa tage Afsked med hinanden. Bodil . Ak, allerede! Hans Lauritsen . Jeg kommer snart igjen, kanskee om en Maaned.
Og han gav sig i sin høje Nød atter til at stryge, klappe, knuge og forsikre ... Hvornæst de gik i Seng. Og Morgenen derpaa, da han tog Afsked, svor han at ville tale alvorligt med sin Moder. Men naturligvis mødte han den stejleste Modstand.
Tavs gav hun Haanden til Afsked, og Moderen fulgte hende til Hækken. De andre Madammer fulgte efter, og Moderen sagde til Tine: -Tag det bort. Hun pegede ud over Glas og Tallerkener, og tavs tog hun Plads inde ved Lysthusets inderste Væg. -Ogsaa alt det, sagde hun. Hun mente Gaverne, og hendes Stemme lød, som kun det at se dem gjorde hendes Øjne ondt. Tine gik omkring og tog alting bort.
Nu er det forbi med mit Redningsarbejde« ... Inde ved Byen stansede Niels Jakobsen og den Fremmede. »Og hvad nu,« spurgte denne, »skal I ikke alle fra Baaden samles til Afsked med Dem?« Niels Jakobsen smilede stille. »Nej,« sagde han, »det kender vi int noget til. Vi gør int saa meget ud af os selv. Og det var der heller ingen Mening i. Man bliver int savnet.
Men jeg blev atter skuffet, det gik mig akkurat som hos Webster: den ledige Post var lige blevet besat, og da vi fra Direktørens Helligdom traadte ud i Hovedkontoret, sad den nylig ansatte Kontorist allerede ved sin Pult og førte Regnskabsposter ind i en Hovedbog. Da vi forlod Bygningen, tog jeg Afsked med min Ledsager og gik saa med tungt Hjerte tilbage til min Bolig.
Det er aldrig faldet mig ind at sammenligne mig med ham, men jeg har været glad ved at staa ved hans Side, og jeg tænkte mig, at mit Arbejde kunde betragtes som et Supplement til hans. Jeg har liggende for mig et Brev, som jeg skrev strax, efter at han paa Grund af sit svækkede Syn havde set sig nødsaget til at tage sin Afsked fra Universitetet.
Altsaa skiftede Kammerherren Rolle i samme Nu: »Ja Gudbevares. Tak skal De have! Nu husker jeg forøvrigt godt, jeg ved en Fejltagelse fik den lagt mellem Deres Papirer. Aa ja, med fremmede Gesandter i vore Dage har det ingen Nød. Altid Gentlemen til Fingerspidserne. I gamle Dage var det en anden Sag.« Grev Campnell bukkede. Kammerherren fortsatte til Afsked: »Farvel!
Da Broen var bleven lagt ind, gik flere Herrer i Land under munter og oprømt Snak, de begav sig straks op i Byen. En blev staaende, efter at de andre havde taget hjærtelig Afsked med ham. Det var Otte Iversen. Han ventede paa sin Hest, der var paa Skuden. Krigen i Sverig var heldig overstaaet, han havde tjent baade Ære og Fordel. Saa havde han taget Orlov, og nu vilde han hjem, hjem.
Dagens Ord