United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
De er vist ogsaa sære, mange af dem jeg synes, de, som varter op, de gaar og ser saa underligt paa dem ... Kan De se den tykke Opvarter der sikke han ligefrem slænger Maden ned paa Bordet foran dem ... Se, der kommer en Hund aa, det er Synd: den faar vist ikke noget.
Men Karl hørte det vist ikke, for han blev kun ved at se ind i Lysene, til han smækkede med Tungen og sagde: -Men man bli'er vel vunden for Samfundet. Admiralen og Hr. Mourier brød op og gik ned gennem Gangen og Køkkenet, hvor Admiralen kom til at vælte et Skærmbrædt. -Sikke no'et Skidt, sagde han. -Men de skjuler Ildstedet, Admiral; lo Hr. Mourier.
"Nej, ligger Truttemand der?" sagde Fru Ellis og bøjede sig ned over ham. "Sikken en Svend, sikke han kan svine sig til! Er Marie gaaet bort med Kæresten, hva' og har ladet Truttemand ligge?
Anna stod og saa efter dem, til Træerne havde skjult dem for hende. Saa gik hun langsomt efter de Andre. "Sikke to sære Fyre," sagde Fru Ellis til Flyge. "Den ene var nok Præst og den anden Degn." Og Flyge istemmede hendes Latter. Ægteparret Birger havde pludselig en Dag forladt Fiskerlejet. En Morgen var Huset, de havde lejet, tomt.
Hvor Murene var stærke, dem havde de bygget, hans Forfædre ... Han følte paa Murene, udmaalte Hvælvingerne ligesom Tomme for Tomme, baade Højden og Bredden saa gik han ud i Alléen. Vinden jog med de visne Blade og lod dem danse i svingende Kredse om de knudrede, fugtige Rødder Sikke vældige Rødder! hvor de Træer var gamle de havde set hans Slægt ...
Sikke dog Navne paa Karusser , lille Povl! sagde den gamle Frue uvillig. Det er ikke Karusser, det er Delfiner , sagde Drengen Det si'er Far sæl; og det er ham, der har givet dem Navne ... Og den dér rene, pæne dér hedder »den ubesmittede Undfangelse«. Hva' gør 'en ...! Hvornaar skal hun, Mona, begraves? spurgte pludselig gamle Seemann, der var faldet i Tanker.
"Fordi man undertiden har godt af at bekæmpe sit Hjertes Trang, Frue," sagde han og bukkede. Og i det samme lod han glimte et Sideblik hen paa Anna. Det forekom ham, at hun slog Øjnene ned. "Aarr" Fruen slog koket ud efter ham med Haanden "sikke noget, De staar og siger!" "Hr. Kontorchefen er galant," smiskede Kihler. "Galant mod Damerne! Bedaarende Vejr idag, ikke sandt, Hr., ganske storartet!
Ja, Herskabet var i Kirke i Søndags. Hum! Ja, min Svigerdatter skal jo være Grundtvigianer ... saadan før Middag! ... Var min Søn med? Ja. Han sov vel? ... Skal vi gaa lidt ud i Haven, Fru Mascani? Her er saa kvalmt! Sikke ogsaa en Masse Grøntsager, I har pyntet op med herinde! ... Clara kan jo lave Kaffen, mens vi er ude ... Og lukke et Par Vinduer op, saa her kan blive luftet ud.
"Prøve?" han stirrede paa ham, "idag Klokken elleve?" "Ja, jeg har fortalt Direktøren om Dem, og Elskere er sjældne Fugle saa sagde han iaftes, at De kunde ligesaa gerne komme straks idag." "Aa tak skal De ha'e," Andersen var rød som et Purpurblod og havde Taarer i Øjnene. "Hvor det var kønt af Dem." "Men sikke noget Snak kønt af mig ..."
Og sikke Negle! Smør De dem med Pomade, Greve? De er da pænere end dine, Far! sagde Karen, der følte sig saaret i sine sarteste Følelser. Helmuth lo buldrende. Hun er sgu allerede væk, Vilde! sagde han. Jaja, det er maaske et Parti! Baronessen rystede misbilligende paa Hovedet: Saadant noget siger man ikke til Børn, Helmuth! Aa, Fanden, en Spøg! ....
Dagens Ord