United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og efter at have rettet dette energisk fremførte Spørgsmaal til den Ulykkelige vender han sig og tager et langt Foderal frem bag Bordet. Drengen skeler hen til Foderalet, giver et Skub til "den gamle Verden" paa sin Ryg og ser sønderknust ud. "Træd saa ind paa Tæppet!" Den store Mands Stemme er blevet dæmpet hemmelighedsfuld, Haandbevægelsen er langsom og værdig.

Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige. Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel." Og Jesus sagde til Høvedsmanden:" bort,dig ske, som du troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.

Drengen talte ikke mere; han sad stille og saá hen paa Fortæppet, som en Gang imellem gled lidt frem, bevæget af et Vindpust fra de aabne Døre. Han vidste ikke, om det var dette, han havde tænkt sig; det, han havde tænkt, gled bort ud i Taagen. Hans Ærefrygt var for stor, han tog det, som det var.

Han var saa glad, som havde han faaet sin Datter hjem fra en lang Rejse. Det begyndte at morkne, og Tine tog et Sjal om sig og satte sig ud paa Baenken paa Trappen. Kanonernes sidste Larm var dod hen og Alt var blevet tyst stille som en Husvalelse. Kun fra Smedjen lod den vante og hjemlige Hamren. Saa horte ogsaa den op; Drengen fik lukket og staengt, og Smeden kom hen over Pladsen med sin Hund.

Hvordan har Jeres Mor det? spurgte den gamle Frue. Godt! sagde Povl. Hun har faaet saadan en stor Mave! sagde Jørgen. Har hun det ? lo Fruen. Ja, med en lille Bror inden i. Den gamle Dame lo højt; og Herredsfuldmægtigen smilede: Saa, Jørgen Bøllesen, nu ikke for veltalende. Nej! sagde Drengen og klemte Munden sammen. Vil I have hver en Appelsin, Drenge?

Fire Maaneder derpaa bragte Fru Brandt en ung Jakobæus til Verden. Og efter at Etatsraaden havde foræret Drengen til en barnløs Halvkusine af sig, der var gift med en Proprietær Seemann til Maglegaard ved Faaborg, rejste han selv med Frue og Døtre paa en to Maaneders Rekreationstur til Rivieraen ... Her paa denne eventyrlige Kyst blev Frøken Natalia gift med en jødisk Bankier fra Paris.

Hele Stuen var fuld af Kasser og Klæder og meget Stads, som laa rundt om. Den nøgne vendte sig i Sengen og sagde: -Naa er det Dem klæd ham af, Madam. Madammen begyndte at klæde Klaus af omme bag en Kuffert. Men Skjorten vilde Drengen ikke have af, og han begyndte at græde og hagede sig til Kufferten. -Flæber han, saa bring ham ligesaa godt væk straks, sagde den nøgne.

Engang havde en Dreng gjort sig skyldig i en Forseelse, som man fandt burde straffes paa en saadan Maade; men Rektor var af en anden Mening; Drengen fik en ringere Straf, og blev i Skolen. Der blev klaget derover, og Kongen nedsatte en Kommission til at undersøge Rektorens Forhold. Strax gik Nissen op til Frederik VI, og bad om sin Afsked, "da han ikke længere besad sin Konges Tillid."

Den var til Frøken Brandt, sagde han. -Til hvem? -Den var til Frøken Brandt, sagde Drengen igen, lige langsomt. -Aa, Herregud, Schrøder slap Gryden: aa, Herregud, saa er 'et slemt. -Hvor er hun? sagde hun straks efter, men i det samme føjede hun til: Naa, la' mig først faa øst op. En af Stuepigerne tog Telegrammet; hun skulde nok bringe det op. -Er De gal, sagde Schrøder og rev det fra hende.

-Hvor er Himlen dog hoj, sagde Tine, der ufravendt saa ud i den blanke Luft. De Bortdragendes Signaler var doet hen, og Solen var ved at gaa ned. Tine satte Drengen bort med et Saet. -Der er de, sagde hun og stod op. Ane havde intet hort. Men der lod Skridt bag Bakken af en kommende Trup. -Nu naaer de Bakken, horer du? -Ja, nu kommer de, sagde Ane traegt.