United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Det vilde være taabeligt at være langsom," svarede han; "vi har meget at gøre," og saa viste han uden flere Ord Vej ned ad Gangen ud til Bagsiden af Huset. Da vi kom ud i Gaarden, fandt vi en fuldstændig Kavalkade rede. Der var adskillige Ponyer, en fem seks beredne Mænd og det dobbelte Antal Tilskuere. "Et Ord!" sagde jeg til den Mand, jeg antog for Nikola.
Saaledes slap „Langsom“ fri og styrtede ud af Huset, nøgen som hun var. Udenfor løb hun lige paa „Let“, der ogsaa var nøgen, og de flygtede nu sammen, alt hvad de kunde. Med eet hørte de Susen bag efter sig; Lyden kom nærmere og nærmere. Da de vendte sig om, saa de deres Bukser komme flyvende gennem Luften.
Da Kæmperne standsede foran Hulen, mistede begge Bevidstheden. „Langsom“ vaagnede op af sin Afmagt inde i et stort Hus; man havde trukket Tøjet af hende og med snærende Baand surret hendes nøgne Legeme fast til Husstolpen. Hun gav sig nu til at kalde sine Hjælpeaander frem, een for een. Men hver Gang de nærmede sig, skræmte Kæmpen hende med et Raab.
Snart begyndte Husets Stenmure at vakle; men hver Gang en Sten faldt ned, kastede Kæmpen den ud. Buldret kom stadig nærmere; flere og flere Sten ramlede ned, og Kæmpen fik travlt, men ikke et Ord mælede han. Pludselig begyndte det at synge i den Kobberem, der holdt „Langsom“ fastbunden til Husstolpen; med en saadan Fart løsnede den sig i Sving om Stolpen.
Nej, Du sa'e, at de var raa ; og det er Synd for Marie, der ellers er saa flink ... Du kom sent hjem fra Klubben i Dag; Isidor sad og ventede for at hilse paa Dig. Vi kunde ikke blive færdig med den Domino ... Lassen er saa langsom. Hvem vandt? Jeg naturligvis ... syv Partier. Ja, de er meget søde ... Godnat ... og sov vel! Tak i lige Maade ... Ja, nu tror jeg, jeg kan , Gudskelov!
„Jeg drømte,“ fortalte saa „Langsom“, „at jeg skal dø tre Gange, før jeg faar Hvile i min Grav. Man fortalte, at Frelseren ikke vilde tage mig til sig, fordi jeg havde givet mig saa meget af med Trolddom.“ Denne Historie gik nemlig for sig, dengang man var ved at indføre Kristendommen i Grønland. Men „Langsom“ gik det, ganske som hun havde drømt. Hun blev syg og døde.
Og efter at have rettet dette energisk fremførte Spørgsmaal til den Ulykkelige vender han sig og tager et langt Foderal frem bag Bordet. Drengen skeler hen til Foderalet, giver et Skub til "den gamle Verden" paa sin Ryg og ser sønderknust ud. "Træd saa ind paa Tæppet!" Den store Mands Stemme er blevet dæmpet hemmelighedsfuld, Haandbevægelsen er langsom og værdig.
„Vent, vent, „Let“! Lad os først se lidt paa Søerne, som rejses; de vil se saa dejlige ud!“ Straks rejste Søerne sig, og da Brændingen brød anden Gang mod Land, trak den dem med sig ud i Havet. „Langsom“ blev et Øjeblik svimmel, men snart gik det over, og da hun kom til sig selv, var „Let“ borte. Hun gik nu ned gennem Havet; men der var en, der tog fat i hendes Skulder og førte hende af Sted.
-Men De giver dem aldrig nok, sagde Ida. Og lidt efter lagde hun til, for Tankerne kom og gik saa lysende og saa hastigt i hendes Hjerne, som ellers var saa langsom: -Doktor, egentlig burde alle Mennesker være lykkelige. Qvam aabnede Døren til Kvinderne, og et Par Skrig slog ud imod dem: -Saa, nu aabner vi Buret, sagde han. Men Ida hørte ham ikke.
Den var fuld af Sælsuppe, og oven i Suppen havde der samlet sig et tykt Lag Fedt; de stak nu begge Fingrene ned i Gryden og slikkede noget af den fede Suppe i sig. Det gjorde dem atter synlige. Saa gik de ind igen, og „Langsom“s Moder vaagnede ved deres Komme; hun rejste sig fra sin Soveplads og bad dem lægge sig. „Hvorfor er jeres Klæder saa vaade?“ spurgte Moderen.
Dagens Ord