United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !


I Gaarden var der næsten mørkt. -Arkadia, raabte Moderen. -Slip mig, Frederiksen, lød det nede fra, i Skumringen. Moderen lukkede Vinduet og vendte tilbage til Lysene. Selskabsdamen bankede paa og kom ind. Hun spurgte, om hun ikke kunde hjælpe Fruen. -Jo Tak, sagde Moderen, medens de dejlige Hænder laa i hendes Skød: hvis De vilde tage min Kjole op af Kufferten.

Hele Stuen var fuld af Kasser og Klæder og meget Stads, som laa rundt om. Den nøgne vendte sig i Sengen og sagde: -Naa er det Dem klæd ham af, Madam. Madammen begyndte at klæde Klaus af omme bag en Kuffert. Men Skjorten vilde Drengen ikke have af, og han begyndte at græde og hagede sig til Kufferten. -Flæber han, saa bring ham ligesaa godt væk straks, sagde den nøgne.

Ved Hjælp af Niels fik vi Kufferten og Gamle satte op igjen, og Corpus Juris paatog sig at holde paa Kufferten, for at Ulykken ikke atter skulde hændes.

Efter Hostrup. Jeg var lige kommen til Enden og vilde til at synge Verset om igjen, for jeg syntes det passede saa godt til Situationen, da vi hørte et svært Bums bagved. »Vi spildte vist Herren paa Kufferten«, sagde Niels. Jeg saae mig om, jo ganske rigtig! Gamle og Kufferten vare faldne af Vognen.

Hendes Fortrolige, Sørine Folkekokkepige, der kom med Kufferten ude fra Vognen, kunde ikke tilbageholde et ondskabsfuldt Grin: , ja! han hentede Smeden og lod Døren dirke op. Det ! sagde Jomfruen Mon han aldrig vil faa sin Forstand! ... Er der ellers sket noget? Næi. Fruen har ikke været hernede og snuse? Næi. Og Tøserne? Næi ...

Jeg sprang hurtig ned, for at see, om Gamle var kommen til Skade nei, han var ikke: han stod ganske rolig og saae paa Kufferten, som om han ventede paa, at den vilde stige først op igjen. Men Corpus Juris skjændte: »Kan Du da ikke engang sidde fast paa en Vogn, Christopherja han havde godt ved at snakke, han sad fast og godt paa en Agestol, og ikke som Gamle paa en Kuffert.

Jeg saae tilbage i Vognen paa mine to Brødre: der sad Corpus Juris lænet tilbage, tæt indsvøbt i sin store Kavai, Hatten sad lidt paa Snur, der var noget vist Kjækt og Hoverende ved ham, som om han vilde udfordre den hele Verden til Kamp. Bagved ham sad Gamle paa Kufferten med Haanden under Kinden og tænkte.

Han var en lille, mager Mand med velplejet hvidt Haar og Skæg; smuk og fin at se til, men med et Par store, vandblaa, upaalidelige Øjne. Er det en Manér at la' mig sidde her og vente til Grin for hele Gaarden! skræppede Fruentimmeret i Vognen øjeblikkelig op. Han glippede nervøst med Øjnene: Saa, saa, Mathilde; Du sidder jo rart ... og her kommer jeg jo. Har Du husket Kufferten?

»Er der ikke Andet i Veien«, raabte jeg, »den Sag skal vi snart klare. Vi stille Kufferten op her bagest i Vognen, og saa sætter jeg mig paa den.« »Ja det kan vi«, raabte Corpus Juris og sprang op, »kom nu! hurtig!« »Vi vil først hen at see Domkirken«, svarede Gamle rolig, »Nicolai har ikke seet Domkirken endnu

Gamle skulde sidde paa den forreste Agestol ved Siden af Niels, Corpus Juris paa den anden ved Siden af en heel Deel Pakker, som vare opstablede der, og jeg bag i Vognen paa Kufferten. Corpus Juris og jeg kom snart til Sæde, men ikke saa med Gamle. Han er ikke nogen stor Gymnastiker; et Par Gange sprang han op paa Hjulet, men hver Gang dumpede han ned igjen.