United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Forvalteren trængte sig frem: Har Frøkenen skudt no'en Rotter? spurgte han og pegede paa Bøssen. Sofie lod, som om hun ikke hørte ham: I har vel ikke fundet Tipoldefars Elfenbensstav? spurgte hun Hans Far fabler bestandig om den i sine Breve. Nej, vi har ikke ... Jeg tror, Godsejeren har taget den med i Kisten. Sofie lo: Det kunde ligne ham! ... Naa, Farvel, Hans Henriksen; og hils Deres Mor! ...
Ja a ... nikker Helmuth, der sidder i en Lænestol og ser mørkt frem for sig Men jeg vilde nu helst ha' haft dig nogen Tid for mig selv, Vilde. Nu ta'er Mor jo i Overmorgen over til sit Hus i Jelstrup, og saa var vi to bleven saa dejlig alene! Aa, Karen kan vel ikke genere! Næi ... Men hun deler dig, lille Vilde!
Lang Tid efter var der ingen af os Børn, der spiste andet end bar Mad, vi var saa bange, han skulde have rørt ved noget af det, vi skulde have. Vi pillede det af og gav vor Hund det, indtil Mor en Dag saa det, og vi fik Klø. Han er en underlig Mand. Men jeg tror, han er lykkelig. Aldrig et Øjeblik kastes der den mindste Skygge af Tvivl ind i hans Sjæl. Livet er for ham evigt, Døden slet ingenting.
Goddag Mor! nikkede Baronen og traadte hen til Vognen. Saa du skal ogsaa til Dyrskue? Det skal jeg, min Dreng! Jeg skal se, om Stasia kan faa Præmie! Ja, Vilde er ogsaa taget herud med Karen og Frøken Jansen. Det ser jeg! nikkede Enkebaronessen, hvis skarpe Øjne havde opdaget Selskabet, der gik ovre paa det andet Fortov. Baronen fulgte Retningen af hendes Blik.
Ja e, lille Sofie ... Men naar din Mor selv tager det roligt, saa ... Aa r, der er ingen Indignation i Mor! Og heller ikke i Søstrene! De gider ikke! Jeg er den eneste her, der rigtig er noget ved! Jeg ligner Farmor, siger Ingwersen; hun pryglede Farfar; Ingwersen og Tjeneren maatte skille dem. Det var en Kone! Jamen kan saa ikke Du tage og prygle Forvalteren da ...?
Nu var der vist snart over en Million! Og i Nat vilde det ske! I Nat vilde de komme og vælte Huset ned over hendes syndige Hovede ...! Der er de! Der er de, Juliane! Hør, hør! Nej, nej, Mor, det er bare en Vogn, der kører forbi ...
Jeg har jo set, hvordan han lusker af, naar Mor endelig en Gang bliver vred og siger ham Besked. Hun kunde sagtens tøjle ham, hvis hun bare vilde! Jamen kan saa ikke Du ... Nej, jeg kan ikke. Jeg har jo prøvet det. Men jeg kommer bare til at græde, fordi jeg er en Tøs , og fordi jeg synes, at det hele her er saa forfærdelig sørgeligt.
Fru Thoras Tommelfingre var atter begyndt at snurre: Den Nils, den Nils ...! sukkede hun Hvor er Jorden dog fuld af sørgelige Ting! Saa, nu skal Mor til at tænke igen! vrissede gamle Seemann og sugede løs paa Piben, saa den skrattede.
Han maa ikke, Mor! ... Sig det til ham! ... Hvor kan han dog nænne det ...! Ja, ja, nu skal jeg sige det, nu skal jeg sige det ... Men kom Du nu med mig! Og hun lagde en Arm om Datteren og førte hende ud ... Nils Uldahl havde sin Niece Mona til Bords. Han havde, straks da Frøken Sofie begyndte at skrige op, sat sig med et beklagende Skuldertræk og livlig givet sig til at konversere sin Borddame.
Frøken Anna, den ældste, sagde ingenting. Hun laa med Nakken bøjet tilbage mod Stoleryggen og stirrede ud i Luften. Jeg synes, det er det laveste , jeg endnu har oplevet, begyndte Frederikke igen at laase sig inde og lade Mor, der ikke har Begreb om den Slags Forretninger, være ene om det hele! Det ligner de tapre Mandfolk! sagde Charlotte kort Underligt, at han ikke ligefrem er rejst bort.
Dagens Ord