United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !


Du var bare blevet siddende ganske stille og glattede og glattede Flængen over dine Knæ, uden at sige et Ord, og jeg stod foran Dig og saá kun paa Dig og begyndte at glatte med, med begge Tommelfingre, som kunde vi lime Riften, indtil jeg sagde, aandeløs: -Vi maa sige det til Mama. Og vi gik, løb op til Moder og jeg sagde, lige indenfor Døren: -Ida har revet sin Kjole.

Det var nu ogsaa en hundekold Dag. De nærmeststaaende lagde Mærke til, at Forbryderens Arme og Ben var lyserøde af indtørret Blodvand. Man havde haft ham i pinligt Forhør og vasket ham bagefter. Begge hans Tommelfingre var blaa og hang brækkede ved Haanden. Dommeren blev færdig, og Bøddelen førte Zacharias hen til Stigen, han gik villigt op.

Men inden han naaede dem, stak de til Vejrs og forsvandt. Han fik dem ikke! noterede Povl med Tilfredshed. Fru Thoras Tommelfingre var endnu i Bevægelse: Det var en forfærdelig Død, hun fik .... Mona ! sagde hun Jeg kan ikke falde i Søvn om Natten ved at tænke paa det. Hva' si'er Du, Mor? Jeg siger, at jeg kan ikke falde i Søvn for at tænke paa Monas Død!

Fru Thoras Tommelfingre var atter begyndt at snurre: Den Nils, den Nils ...! sukkede hun Hvor er Jorden dog fuld af sørgelige Ting! Saa, nu skal Mor til at tænke igen! vrissede gamle Seemann og sugede løs paa Piben, saa den skrattede.

Øjeblikkelig begyndte Fru Thoras Tommelfingre at snurre: Ak ja ...! sukkede hun Døden ... Døden ...! Paa Torsdag, sagde Isidor. Du skal vel følge ? spurgte den gamle Herre. Ja. Ja, jeg duer ikke mere til at være med til den Slags Narrestreger! brummede den gamle vredt bare ved Tanken om, at nogen muligvis kunde falde paa at opfordre ham dertil Man staar der og samler Gigt!

Der den gamle Dame havde læst dette til Ende, græd hun længe og med heftigt snurrende Tommelfingre. Men denne Gang af Glæde ... Præcis paa Slaget otte fik Herredsfuldmægtig Seemann bragt sin Morgenkaffe op i sin Privatlejlighed. Naar han havde drukket Kaffen, tændte han en Pibe, og satte sig hen i et Sofahjørne og »tænkte«.

Barton snurrede sine Tommelfingre rundt om hinanden, og man kunde se, at han haabede, at vi snart vilde komme til Dagens brændende Spørgsmaal; og nu og da indskød han en Bemærkning, der gjorde Situationen endnu mere kejtet. Til sidst sagde Hr. Carruthers, at han vilde se sig om i Huset; og jeg sagde, at Teen skulde være færdig, naar de kom tilbage. Og saa gik de.