United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Barton snurrede sine Tommelfingre rundt om hinanden, og man kunde se, at han haabede, at vi snart vilde komme til Dagens brændende Spørgsmaal; og nu og da indskød han en Bemærkning, der gjorde Situationen endnu mere kejtet. Til sidst sagde Hr. Carruthers, at han vilde se sig om i Huset; og jeg sagde, at Teen skulde være færdig, naar de kom tilbage. Og saa gik de.
Og saa den næste Dag, naar man ser hende igen, tror man min Sandten, man har drømt saa uskyldig ser hun ud af Øjnene ..." "Hun er jo holdt af Storm," indskød Hoff tørt. "Ja," William lagde sig til Rette i Chaiselonguen, "det er jo det, som er det mærkelige." Hoff tog hans Haand, "Men vi maa tale om det, William," sagde han. William saá paa ham, han plejede ellers aldrig at kalde ham ved Fornavn.
Gaa nu bare videre og lad mig høre Resten af Historien, saa skal vi bagefter snakke om Fremtiden." "Naa ja, jeg stod altsaa i Auckland i Ny Zeeland uden en Skilling i Lommen, og i halvandet Aar maatte jeg slide og slæbe som en Sjover og tage fat i alt muligt for at holde Livet," fortsatte Negoro. "Stakkels Djævel!" indskød Amerikaneren. "Du maatte ligefrem arbejde som en sølle, ærlig Daglejer."
»Det gør da ogsaa mindre med Pengene«, indskød Konen, »sin Næste skal man jo hjælpe af Kristenkærlighed, som der staar.« Niels Jensenius nikkede indrømmende: »Saadan syntes vi jo, ja, om ogsaa det sommesind' var lige stræng' nok for os ... Der var en Engelskmand, der stranded ved Batterivejen, her lige norden til, da var der saa meget Sne, at vi int kunde se Byen ude fra Klitterne.
"Vil det behage Deres Majestæt at se lidt paa Markedet?" spurgte Alvez. "Noget at drikke," stønnede Kongen arrigt. "Hvad ønsker Majestæten?" "Brændevin! Ildvand!" hylede Kongen rasende. "For hver Draabe skal du faa ." "En Draabe af en hvid Mands Blod!" indskød Negoro, med et betydende Blik til Alvez. "Der er en hvid Mand her," sagde Alvez, "som har dræbt en af mine Agenter. Han maa straffes!"
Og jeg for min Part vilde ikke bryde mig om at leve, undtagen de sædelige Livsværdier de stod fast." "Nej, det var da heller ikke godt andet," indskød Fru Herding. "Ja, hvad forstaar Du saa egentlig ved sædelige Livsværdier? Der er saa mange Slags, synes jeg." "Hvad jeg forstaar derved? Jeg forstaar naturligvis det, som Menneskene de til alle Tider har set op til og levet paa.
-Tak, Julius-vendte hun sig til Tjeneren, der aabnede Døren-der er ikke no'et.... Fru von Eichbaum blev ved at spise, mens hendes Tone antog noget vist forklarende eller grundende: -Der har jo altid været en underlig Talesyge i den Familie, Du ... de skulde tale og tale. -Det har de nu osse fra den grundtvigske Mo'r, indskød Generalinden.
Aa, saa sæt Dig, lille Lund.... -Jeg maa s'gu røre mig, sagde Lund, men satte sig alligevel ved Døren: -Ja, sagde han, Folk har været rigtig stadselige, det ved Gud, de har. -Ja, indskød Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade med. Ida, der gik og dækkede igen, sagde: -Og saa var der jo Brudepiger. -Syv, sagde Skovrideren og slog begge Hænderne mod Laarene.
I havde vel hver sin Køje i Nat, stakkels Børn? spurgte den gamle Frue pludselig. Baronen brast ud i en høj Latter. Ja Herregud! sagde den gamle stødt man kan vel tale! I er jo da konfirmerede begge to! Hun er frygtelig, Vilde! hva'? Den Tale er du nok ikke vant til i Salonerne ovre i København. Eller i Buda-Pest! indskød Enkebaronessen. Mor! sagde Sønnen haardt og slog Haanden i Bordet.
Konen indskød her en Bemærkning: »Egenlig,« sagde hun lidt fortrydelig, »var det jo Niels Jensenius, der skulde ha' haft den her Ring, det var da vor Baad, der bjergede Kaptajnen. Men det kan ogsaa være det samme. Meningen var jo ligegod.« »Saamænd ja,« smaanikkede Manden, »A fik jo Medaljen med Navn paa og alting.
Dagens Ord