United States or Tonga ? Vote for the TOP Country of the Week !
Øjeblikkelig begyndte Fru Thoras Tommelfingre at snurre: Ak ja ...! sukkede hun Døden ... Døden ...! Paa Torsdag, sagde Isidor. Du skal vel følge ? spurgte den gamle Herre. Ja. Ja, jeg duer ikke mere til at være med til den Slags Narrestreger! brummede den gamle vredt bare ved Tanken om, at nogen muligvis kunde falde paa at opfordre ham dertil Man staar der og samler Gigt!
Konen er krumsluttet af Alder og Gigt, hun er en proper gammel én, Haaret ligger sirligt glattet under Kappen med den hvide Strimmel; hendes lyse Øjne er gode og livlige, de vidner om et ømt Sind og en klar Forstand.
Hendes Naade drejede sig pludselig, saa han saá hendes graa Øjne gennem Mørket: -Hvorfor kør' Du og samler Dig Gigt i alle de Porte? Hans Excellence stod stadig i samme Stilling, mens Hendes Naade tøvede et Nu, før hun sagde: -Der er dog ingen, der venter paa Dig. Han hørte det maaske ikke.
De tre Damer taler om Vejret, der er saa ustadigt og slemt for Hans Højhed Hertugens Gigt. Hans Højhed Hertugen var meget plaget af Gigt. Han havde ikke en Gang saa meget som kunnet sætte sin Fod i Hoftheatret i de sidste to Maaneder. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina satte sig paa hans Plads i Mørket. Lyset fra Rampen generede.
Hun laa krumbøjet af Gigt paa Briksen, og hendes hviskende Stemme skjalv, naar hun blev ivrig. Hun havde siddet halvsovende med lukkede Øjne, saa længe Malanga talte. Da han tav, vaagnede hun pludselig op. Hendes Panderynker foldede sig ud og ind, naar hun bevægede sin blodfattige, blaalige Mund, og en hentørret, knoglet Haand aftørrede den Taarestrøm, der stadig randt fra hendes hudløse Øjne.
Du kan tro, vi skal tjene Penge! ... Og naar vi saa faar Gigt og Podagra, saa kan vi jo købe Hvidgaard tilbage og køre rundt her i Rullestol til vore Dages Ende. Saa har vi da i det mindste levet ! Men Palle rystede smilende paa sit Vildmandshoved: Nej, nej, lille Mona, det gaar ikke; det forstaar jeg mig ikke paa ... Og jeg vil ogsaa helst beholde Dig for mig selv!
Naar hun efter Taflet havde skænket Kaffen til Hans Højhed Hertugen Hans Højhed Hertugen var meget plaget af Gigt i denne Vinter; Hans Højheds Spillebord var flyttet hen lige foran Ilden kørte hun i Theatret; eller hun sad hjemme i sin vante Krog i den gule Sal. Hendes Højhed læste i Vinter helst selv. Hendes Højhed læste Schiller. Hun sad bøjet og læste med Bindet i sit Skød.
Ikke en Gang for Spenner tilstod han, at det længst var forbi, som havde heddet »Moders Penge« stakkelt to, tre tusind, som han havde ført i Munden ved Siden af »Faders Formue«, og som gamle Fru Adolf længst havde bragt ham i »Bikubebogen« en Morgen ved Theen, da gamle Adolf laa af Gigt og ikke var ved Bordet.
-Du ku' jo ogsaa gaa i Seng, sagde han til Katinka. Du sidder oppe i Kulden. -Jeg vidste ikke, det var saa sent.... Sengen knagede derinde under Bai, han strakte sig. Katinka satte Blomsterne i Række ned paa Gulvet. Hun hostede, naar hun bøjede sig. -Pokker til Gigt, sagde Bai, saa den værker. -Jeg kunde jo gnide dine Arme, sagde Katinka.
Og hendes Moder, bunden til sin Rullestol af Gigt, saa sart og fin, som havde hun ingen Krop, og bleg af Ansigt, et Ansigt uden Farve og en af de Munde, der ikke gerne taler, for den har talt sig træt og nu gemmer den over sine Hemmeligheder. -Ja, hun tav stille, sagde Moderen og saá frem for sig, med Brevene i sit Skød.