United States or Comoros ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg kan ligge og drømme om Natten, at jeg er oppe til Eksamen, og at jeg gaar fra det paa noget, som jeg har vidst bare et Par Dage forinden. Naar saa jeg vaagner op og skal til at forsøge, om nu jeg ved det, saa skal det sjælden slaa fejl, at det ogsaa i Virkeligheden er gaaet fra mig. Det er lige alt det, at jeg tør gaa i min Seng om Aftenen. Og hvis nu jeg aldrig faar den Eksamen ..."

Jeg husker Bølgerne, der laa og smaasnakkede fornuftigt nede ved Stranden, og Fjældet, der stod saa ret og lige op i Luften og undredes over, at noget kunde gaa saa skævt. Og jeg husker, at jeg var ude at spadsere med min Dame. Vi sad oppe paa Fjældsiden og lyttede til Larmen, der steg op imod os gennem Natten som Bobler fra en mægtig Hexegryde, der sydede og sydede og kogte over.

Lyden, først langt borte, og saa Drønet, naar Toget gik over Aabroen, og det store Lys, der løb frem, og endelig den tunge, vraltende Masse, der snoede sig ud af Natten og blev til de tydelige Vogne, der holdt for hendes Øjne med Konduktørerne og den oplyste Postvogn og Kupeerne.... Naar det saa var borte igen og Bruset hendøet, laa alting tyst, ligesom dobbelt stille.

De stod og saa' ned i den stille mørke Gade: -Der boer min Svoger, sagde hun og pegede over paa Hotel d'Angleterres lange Vinduesrække hun havde en egen Maade at skyde de smaa Skuldre op, Erhard vidste ikke, om han nogen Tid havde set noget saa sødt: -Han sover nu, sagde han. -Ja, nikkede hun og lo sagte. Og saa var hun kørt hjem, havde ikke sovet hele Natten af Fornøjelse.

Jeg red hele Natten igjennem, først i den lyse Morgenstund vaagnede jeg og fandt mig til min Forundring i min Seng, badet i Sved af det voldsomme Ridt. Klokken var henimod Ni; jeg stod derfor op, thi jeg vidste, at Præsten var ingen Ven af, at man blev liggende længe om Morgenen.

Carruthers ikke er en rødhaaret Skotte og ikke er tykhovedet. Da vi var kommet ned til Enden af Gaden, mødte vi Lord Robert, der kom gaaende i Ro og Mag henimod os. Han saá saa trist ud som Natten, da han fik Øje paa os. "Halløj, Bob!" sagde Hr. Carruthers venligt. "Det er Aarhundreder siden jeg har set dig vil du komme og spise til Middag med mig i Aften?

Det er altid en Forandring, forklarede han med en Tone, der blev lavere; og han stod et Ojeblik, seende frem i Stuen som saa han for sig de evige Skanser, som de nu, Uge efter Uge, var dragne ud til Og komne hjem fra, i Storm og under Regn og under Himlens Kulde, paa Udkigspost om Dagen, paa Lyttepost om Natten kun ventende, uden knap at losne et Skud.

Men det skete i disse Dage, at han gik ud et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.

Næste Dag fortalte jeg mine Husfæller Drømmen, men ingen kunde tyde den ... Natten derpaa havde jeg igen en Drøm: En Mand traadte ind i vort Hus og blev staaende midt paa Gulvet. „Det er dog uhyggeligt,“ tænkte jeg, „hvad mon han vil?“ Og jeg syntes, at jeg maatte gemme mig. Men nu gik den fremmede lige hen til Sofie, en ung Pige, som laa ved Siden af mig, og saa gav han hende et Kys og forsvandt.

Ja, nu skal I bare høre!“ sagde Qalanganguase, som allerede var begyndt at komme til Kræfter. „Her har været fuldt af Mennesker, og hele Natten kortede de for mig, og nu, siger de, skal jeg begynde at blive rask.“ Næppe havde Drengen sagt dette, før Kræfterne atter langsomt forlod hans Legeme, der nu som før levede ved Aanden.