United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Skjøndt dette skulde passere for en Spøg, var jeg ikke behændig nok til at undgaa, at det uforskammede Spydigheds-Element stak altfor umiskjendeligt igjennem. Jeg fortrød ogsaa strax, at jeg havde sagt det, især da Minna skottede til mig med et forskrækket Blik. Jeg er ikke Dekorationsmaler, svarede Stephensen tørt.
Madam Jespersens Seng var høj som et Bjerg. -Ach ja, man maa være taalmotich, sagde Madam Jespersen og lod Hænderne synke. Hun havde en Gang prynset sig med mange Kammerjomfruringe, som nu var forsvundne i de korte Fingres Fedme. Jomfru Helene vimsede og snakkede. Jomfru Stine stak kun et knoklet Ansigt ind ad en Dør til Goddag. Hun maatte blive i sin Syskole.
„Jeg længes efter at smage hende,“ vedblev han, „skynd dig nu med at flænse hende!“ Og da Konen atter stak i at græde, truede han med at knuse Hovedet paa hende med, og saa gav hun sig grædende i Lag med Arbejdet. Liget blev flænset, og hun parterede det og puttede det i Gryden.
Styrtvis kom der Regn, den kalkede Vej laa i ét Pladder under de hidsige Byger. Skypumper af Sand hvirvlede op alle Vegne, hvert Sandskorn, der ramte Ansigtet, stak som et giftigt Insekt. Det var et Himmelvejr, ikke til at være ude i. Fra Salsen i den gamle Forbjergergaard skinnede der Lys.
Jens Røgter stak sit Hoved ud fra Stalden. -Nu spiller hun selv, sagde han. General Bertrams Afskedskvad var omme, og Moderen lirede videre. -Hej hop, sagde hun, det er en Polka. -Tine, Tine, raabte hun, nu kan I danse.
Men hændte det, at han alligevel fik Mistanke om, at hun havde været ham utro, tog han sin Kniv og stak hende i Benene. Dette gjorde dog ikke saa ondt, sagde Konen, men naar han tog to sammenhængende Muslingeskaller og kneb Stykker af Laarkød ud, da først maatte hun skrige af Smerte. Da Konen imidlertid ikke kunde udholde sin Mands Mishandlinger, løb hun til Fjælds en Dag, da han var ude i Kajak.
-Til Konferensraad Glud, raabte Excellencen og Vognen rullede endnu en Gang gennem Gaderne, til den holdt foran Konferensraadens Hus, hvor en skruttet Mandsling stak sit Hoved frem af en lille Sidedør, før Porten langsomt blev lukket op og Vognen kunde køre ind. Mandslingen stod ved Vogndøren, men Hans Excellence saá ham ikke og talte ikke til ham.
"Farvel, Høg." Der var noget i Tonen, noget mildt, noget næsten medlidende. William Høg glemte aldrig det Farvel. Nu gik han i Theatrets Foyer og ventede. Etatsraaden kom straks, havde Portneren sagt, om Hr. Høg vilde gaa op ... og nu havde han allerede ventet et Kvartér. Et Par Koristinder kom leende ind gennem Foyeren, maalte ham, stak Hovederne sammen og gik igen.
Kom nu, Clara! raabte hun og satte sig ned og gav sig til at plaske med Arme og Ben, saa Vandet sprøjtede og skummede rundt om hende. Frøken Mascani var nu ogsaa fuldstændig afklædt og stod og bandt omhyggeligt sit Lommetørklæde fast om sit Hoved. Saa gik hun hen og stak sin ene Fodspids i Vandet. Uh, sagde hun og gyste let det er koldt! Kom her ud! skreg Karen!
"Studenten", den yngste af "Drengene", stak Hovedet ind ad Havedøren: -Er det Ida, sagde han: kom ud, kom ud. Vi plukker Kirsebær. Nede omkring Kirsebærtræerne lo og skreg den hele Ungdom. To af "Drengene" hang i Grenene og plukkede og kastede ned. -Er det Ida, raabte den ene. -Halløj. Ida fik to Kirsebær i det opadvendte Ansigt. De unge Piger greb Bærrene og lo: -Aa, aa ... Kirsebærrene fløj.
Dagens Ord