United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Altsaa i Overmorgen." Hr. Olsen lagde det blaa Papir i Mappen. "Farvel, Hr. Høg." William nikkede blot. Han mærkede ikke, hvordan han kom ned ad Trappen, ud paa Gaden intet. Han var lamslaaet af Angsten. "Iovermorgen." Han hørte Hr. Olsens Stemme: "Det er en lang Tid." Om saa lang Tid vilde Verden faa at vide, at William Høg var en Forbryder.

Abigael . Jo, der fattes mig Intet; men jeg har Meget at forrette i Huset, og denne Pude skulde ogsaa baldyres færdig. Min Fader skal have den til Fødselsdagsgave. Ambrosius . Saa har Frøkenen kanskee heller ikke Stunder i Morgen? Abigael . Nei, heller ikke i Morgen. Ambrosius . Men i Overmorgen? Abigael . Nei, ikke for det første ... ikke før Fødselsdagen er omme. Ambrosius . Ikke før!

Carruthers Dagligstue, mente jeg for det er ikke mere min, og paa Lørdag, i Overmorgen, maa jeg sige Farvel til den for bestandig. For jeg kan lige saa godt sige det med det samme det gik ikke. Hr. Carruthers afslog roligt, men bestemt at adlyde sin Tantes Befaling, og jeg skal altsaa være gammel Jomfru!

"I overmorgen afholdes det næstsidste Operabal, der lover at blive ualmindeligt glimrende. De, der ønsker at deltage i denne enestaaende Karnevalsfest, maa derfor være om sig i Tide." Saaledes lød en Notits, som gik igjen, med nogle Variationer hist og her under samtlige Pariserblades Theaterrubrik.

Ja, inviter du væk, Vilde! nikkede Baronen med en kvart Kylling i Munden Men du maa sgu selv skrive, for jeg har ikke Tid! Og saa skrev Baronessen til Grev v. Scheele, en Barndomsven og Fætter. Og nu i Overmorgen skulde han komme ..... Dette laa Hendes Naade og tænkte paa, medens hun røg Cigaret og havde Migræne. Saa hørte man pludselig Baronen raabe med buldrende Røst inde i Kontoret: Niels!

Hans Lauritsen . Naa, ja ja da, saa i Overmorgen. Ambrosius . Heller ikke i Overmorgen. Hans Lauritsen . Ja, længer gaaer det paa ingen Maade an at vente; jeg har givet mit bestemte Løfte. Kommer du ikke til den Tid, saa reiser han videre med Jens Bang, som opholder sig i Odense og er villig til at geleide ham. Ambrosius . Jeg kan ikke reise herfra for Tiden.

Ja a ... nikker Helmuth, der sidder i en Lænestol og ser mørkt frem for sig Men jeg vilde nu helst ha' haft dig nogen Tid for mig selv, Vilde. Nu ta'er Mor jo i Overmorgen over til sit Hus i Jelstrup, og saa var vi to bleven saa dejlig alene! Aa, Karen kan vel ikke genere! Næi ... Men hun deler dig, lille Vilde!