United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !
Abigael . Hvad saa? Ambrosius . Saa blev den brudt, og saa døde den. Abigael . Ikke strax; see her, den er jo frisk og dufter endnu. Ambrosius En kort Stund, ja; men saa er det forbi, og saa visner den. "Vel død er hele Sagen". Troer I, den stakkels Blomst følte Smerte, da jeg plukkede den? I saa Fald vilde jeg saa vist ønske, det var ugjort. Ambrosius . Smerte? Kanskee.
Kanskee kjender han ikke dig fuldt saa nøie, men som han kjender dig, har han stor Estime og Tilbøielighed for dig, og bliver han din Husbond, vil han bære dig paa Hænder. Abigael . Om jeg kuns ikke bliver ham for tung? Geheimeraadinden . Kjærlighed gi'er Kræfter og gjør Alting let. Abigael . Ja ... Kjærlighed. Geheimeraadinden . Tvivler du om, at han bærer Kjærlighed til dig.
Jeg synger med mit Næb, ligesom de andre Fugle med deres, og kan jeg ikke flyve, saa kan jeg dog hoppe. Kanskee faaer jeg ogsaa Vinger med Tiden! Abigael . Og bliver til en Skade ja I seer ud derefter. Men naar Skaderne skræpper for næsviist, saa skyder man dem. Ambrosius . Men om jeg nu blev til en Sangfugl og satte mig i Træet udenfor Eders Vindue, vilde I saa endda lade mig skyde?
Jeg hører Nogen komme. Hav Tak for Visen og for Alt, hvad I har lært mig, baade Musik og andre Ting. Farvel ... til vi sees igjen. Ambrosius . Naar de trende Dage er forbi? Abigael . Kanskee. Hvis ikke Urter og Blomster til den Tid er visnet, som I forhen sagde. Nu troer jeg ikke længer, at de visner! Abigael . Farvel! Abigael. Junker Claus . Claus.
Skriveren er da ingen Stratenrøver, veed jeg ... men for mig gjerne. Vi kan jo Alle gaae hende imøde, saa er hun da sikker nok. Der kan jo saa alligevel ikke foretages Noget, før hun kommer igjen, den Landløberske! Behager Eders Naade? Geheimeraadinden. Med Fornøielse. I holder jo ikke af at movere Jer efter Bordet, sagde I før. Kanskee er der Nogen, som har Lyst at gjøre Jer Selskab.
Men ... ja, I faaer holde mig tilgode, at jeg siger det ... jeg troer ikke, Eders eget Hjerte er saaledes beskaffent, at I skjønner Alt, hvad der gaaer for sig i Andres. Abigael . Mit Hjerte ... hvad veed du om det? Den Bog har hverken du eller Nogen læst til Ende. Bodil . Kanskee I selv ikke heller. Abigael . Kan saa være, at der er Blade, jeg ikke har læst endnu.
Ambrosius . Gjerne, hvis Frøkenen vil værdiges at modtage den. Havde jeg tænkt paa det, skulde jeg have gjort mig Umag, saa var Visen kanskee bleven kjønnere. Abigael . Det er et Spørgsmaal. For mig er den kjøn nok. Ambrosius . Nei, det er den visselig ikke. Ingen Vise kan være kjøn nok for Jer, naadige Frøken! Abigael . Giv mig den saa! Jeg har ikke Stunder at tøve længere.
Ambrosius . Hører I kanskee til Tyendet? Bodil . Jeg er Kammerpige hos den naadige Frøken. Ambrosius . Ih nei da, er I Bodil Ibsdatter? Saa har jeg kjærlig Hilsen til Jer fra Hans Lauritsen. Jeg er den nye Skriver, Ambrosius Stub. Bi lidt, nu kommer jeg over til Jer. Bodil . Nei holdt! det er Herskabets Have her. I faaer kjønt gaae tilbage, om ad Ladegaarden. Ambrosius . Skam, der gjør!
Geheimeraadinden . Fy skam dig, Claus, at spøge med Sligt! Det er naturligviis et ganske tilfældigt Møde. Captainen . Natürlich ... ganz tilfældig ... men meget ubehageligt, Eders Naade! Baronen . Tilfældigt! Er det kanskee ogsaa tilfældigt, at den Slyngel ligger paa Knæ for Abigael, og at hun staaer der og caresserer ham for mine aabne Øine som en anden Laptaske! Hvad betyder den Comedie?
I Grunden har jeg jo ikke gjort Andet, end hvad saa mange andre løse Fugle gjør hver Dag, baade Skader og Stære og Finker og hvad de allesammen hedder. De flyver da baade ud og ind i Haven, skal jeg troe. Abigael . Det var en underlig Tale den. Er I kanskee en Fugl? Ambrosius . Saamænd, naadige Frøken!