United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud, som trøster os under al vor Trængsel, for at vi kunne trøste dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud! Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.

Sjaellands Biskop holdt fra en sortbetrukken Talerstol en Bon, den sidste Begravelsesceremoni fandt Sted, og Salutskudene udenfor Kirken forkyndte, at nu var Kong Frederik bisat". Sofie holdt Haenderne op for sit Ansigt, Tine blot saa paa Berg, der laeste: ... "Under Orgeltoner forlod Folget i Taushed Kirken, og Deres Majestaeter vendte tilbage til Kobenhavn."

De gik hurtigt til op igennem Haven og vekslede kun faa Ord, men de gik meget tæt ved hinanden, og hvad de sagde, faldt utvungent som Udraab mellem gamle Bekendte. Saa kom de op til Porten. Jens arriverede i samme Nu. Frøkenen spurgte heftigt, hvor han havde været, og da Jens sagde, at hun havde sagt, han først skulde hente hende Klokken fire, blev hun ganske lidt rød under Sløret.

Det store Jokeyspring kunde han mange Aftener gøre om baade tre og fire Gange. Han vidste godt, han ikke var sikker mere. Han prøvede om Formiddagen Gang efter Gang og blev ikke sikrere. Han piskede sin Hest til Blods og skreg af Raseri under Prøverne. En Aften faldt han ned seks Gange. Han trak op i sine Støvler, beroligede Hesten, krummede sig sammen og løb til, og snublede igen.

Medens vi gradeviis viklede os ud af den tropiske Atmosfære, udfoldede dens glimrende Rigdom og Farvepragt sig under os.

Fru von Eichbaum havde der var et Øjeblik stille ført Hænderne op til sine Øjne: -Aa, den Stakkel, sagde hun sagte. -Ja, sagde Admiralen, der bød Armen til Fru Mourier: Vedel sagde s'gu det. De begyndte at gaa ind til Bordet, mens man, midt under Støjen fra Stolene, hørte Fru Schleppegrell sige med sin lidt skingrende Stemme: -Ja, dér har vi Mandfolkene.

Den dreiede sig om Æsthetik, hvis man vil kalde den saaledes. Navne som Ibsen, Zola, Dostojewskij, Wagner, Berlioz, Millet, Bastien-Lepage, ja endogsaa videnskabelige som Darwin og Stuart Mill formelig smældede En om Ørene. Skjøndt det gik usædvanlig broget til, undrede det mig endda ikke saa meget, da jeg under mit korte Ophold her havde lært Tonen noget at kjende.

Det var et Stikleri til den elegante Præst, om hvem man paastod, at han overfor Menighedens Dameverden og ikke mindst overfor Stella havde visse katolske Tendenser. Pastoren smilede og gik ind paa Spøgen: Man kunde ikke forlange formeget, vi var alle Mennesker ... Under denne Stemning rejste man sig for at gaa til Bords. Nina og William havde faaet Lov at være med.

William gik hele Tiden og gemte Ansigtet væk fra Hoff. Forfatteren bakkede roligt paa Cigaretten, som hang løst imellem Læberne i den ene Mundvig, saa hvad han sagde fik saadan en nonchalant-sløjfel Betoning. "De kommer der nok en Del," sagde han. "Grevinden har vist os megen Venlighed," Tonen var kort, og der var en let Streg under os.

Hun laa igen med lukkede Øjne: -Tak. Og vil Du love mig én Ting hun aabnede Øjnene, men lukkede dem igen, som om det at se ham pludselig voldte hende Smerte : at sige mig, naar Du en Gang gaar fra mig. Karl svarede ikke. Men alligevel tog Ida hans Haand og førte den op mod sin Kind som til tusind Kærtegn. -Tak, sagde hun igen. Sneen knirkede under Karls Fødder.