United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Priorinden følte en Taare paa sin Haand. Et Par Timer efter rejste Otto Heinrich. Fire Dage efter fik Frøken von Salzen et Brev fra Berlin. Pigen stod hos og troede, hendes Naade havde faaet "Slaget" saa fortrukket blev hendes Ansigt. Deres Naade! sagde hun angst, Deres Naade!

Men kære Baronesse! ... sagde Pastorinden forfærdet. Men den gamle Naade kørte paa: Han er for fed! Han spiser for meget! Han faar saamænd ingen Børn uden pr. Fuldmægtig! Fru Mascani standsede og pegede op mod Huset, hvor hendes Datter netop viste sig i Døren. Jeg beder Deres Naade, der er Clara! sagde hun bekymret.

Hendes Naade havde allerede slaaet to Gange paa Sølvklokken paa sit Bord, medens Selskabsdamen med sin lydige Stemme blev ved at oplæse "Lejligheder" af den opslagne Avis, uden at stanse: "Herskabelig Lejlighed, elve Værelser, alle Bekvemmeligheder. Fredericiagade 16, andet Sted fra Bredgade. Portneren anviser." -Hvor var det? spurgte Hendes Naade. Selskabsdamen svarede.

Geheimeraadinden . For at du skal regne ham det til Onde og skyde Jaordet ud. Abigael . Hm, skal det være, kan det jo skee lige saa godt nu som siden. Geheimeraadinden . Altsaa samtykker du? Abigael . Vi kan jo tales ved derom. Jeg beder Eders Naade undskylde mig, men det er nu min Syngetid, og jeg venter Monsieur Ambrosius hvert Øieblik.

Skal du ikke have en anden Frakke paa, Helmuth, inden vi gaar ind? Baronen stod endnu med rynkede Bryn og svulmende Aarer. Du skulde nu ogsaa lade det Tag gøre i Stand! Der er saa meget, der skulde gøres i Stand! Hendes Naade greb sig op til Hovedet: Jeg har det ikke rigtig godt i Dag, Helmuth ..... Helmuths Ansigt blidnedes, og han slog sin Arm om sin Kones Liv.

Hendes Naade førte sine Hænder ned over hans Haar og ned over hans Hals: -Hvad er der sket? Hvad er der dog sket? Jægermesteren blev kun ved at hulke: -Jeg kan ikke sige det. -Men er det ordnet, spurgte Hendes Naade og knugede Hænderne sammen. -Ja, sagde Jægermesteren og løftede Ansigtet, mens den ludende Krop faldt sammen igen: -Det er ordnet.

"Hans Herlighed spiser hjemme i Aften sammen med Hans Naade." Jeg skrev et Brev til Lady Merrenden det vilde glæde mig meget at se hende om Formiddagen, paa hvilken som helst Tid der passede hende bedst. Jeg vilde slet ikke gaa ud, og jeg takkede hende. Det var meget lettere at skrive til hende end til Robert. Da jeg blev alene, kunde jeg ikke spise.

Jeg har da ikke turdet bede Hendes Naade om at give mig et andet Værelse. Du skrev, at jeg skulde vælge en passende Lejlighed til at bede hende herom, men jeg synes aldrig, den kommer.

Men da vi først kom op i Vognen og kørte af Sted, saa var Hendes Naade ogsaa saa god imod mig og spurgte, hvordan Du befandt Dig, og om jeg nok troede, at jeg kunde føle mig tilfreds, og hvis der var noget, jeg ønskede anderledes, saa skulde jeg bare sige til, for Meningen var jo, at vi skulde være glade ved hinanden.

-Mig, sagde Excellencen, og han stod med bøjet Hoved, i en saa besynderlig Stilling øm eller frygtagtig foran Hendes Naades Seng. -Hvordan har Du sovet? spurgte han. -Du har rumsteret længe, svarede Hendes Naade, uden at flytte sit Blik fra Baldakinen. -Som jeg plejer, sagde han og kyssede Haanden, som hendes Naade havde faaet frem af mange Tæpper. -Og nu kør' jeg, sagde han.