United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Klokken var otte næste Morgen, da Axel og Mikkel red fra Odense, begge to forsynet med Breve og Instrukser fra Bispen. Axel førte Breve til forskellige Herremænd paa Vejen, Jens Andersen havde mange Jærn i Ilden paa en Gang.

Saa blev da Sagen given til Kjende Kongens Lensmand, som bemeldte Jørgen Hansen straks lod indhente og føre tilbage til Odense og der sætte udi Forvaring.

I al Hemmelighed holdt han svært af at paa Berg, naar han saadan var rigtig »oppe« i en Plan. -Og Provinsbyerne, sagde han, ta'er vi med Strejfkorps. De har faaet den rette Aand. Jeg gi'er Adolf Ret: der er kommen Stemning i Provinserne og der er Penge at tjene. Hvad er Afstandene nu? Er det Afstande at tale om? Aarhus og Odense er rene Forstæder til det nye København.

Hans Lauritsen . Saa er det ikke for Græstørvens Skyld ... der stikker Andet under. Ambrosius . Hvad skulde det være? Hans Lauritsen . Ambrosius! Vi har været Venner fra Barndommen af, vi har slidt Skolebænke sammen i Odense og deelt baade Ondt og Godt med hinanden i Kjøbenhavn ... har du nu ikke længer Fortroende til mig? Ambrosius . Visselig har jeg det, hvorfor tvivler du derom?

Følg bort med mig endnu idag, saa kjøre vi sammen til Odense. Ambrosius . Saa skulde jeg slet ikke sige Farvel?... Heller ikke til...? Nei, det kan jeg ikke! Du skal have Tak for dit Venskab, Hans Lauritsen, men du faaer reise alene. Jeg bliver her. Hans Lauritsen . Og tager ikke imod Professor Holbergs Tilbud? Er det dit sidste Ord? Ambrosius . Ja.

Hans Lauritsen . Naa, ja ja da, saa i Overmorgen. Ambrosius . Heller ikke i Overmorgen. Hans Lauritsen . Ja, længer gaaer det paa ingen Maade an at vente; jeg har givet mit bestemte Løfte. Kommer du ikke til den Tid, saa reiser han videre med Jens Bang, som opholder sig i Odense og er villig til at geleide ham. Ambrosius . Jeg kan ikke reise herfra for Tiden.

Denne Person, efter at han saaledes vidtløftig havde løbet og strippet Landet omkring, kom udi Martii Maaned til Odense og begærte der som andre Steder Hjælp og Almisse.

Hvornaar skal Reisen gaae for sig? Hans Lauritsen . Strax. Det unge Menneske er kommen i Følge med mig over Beltet og oppebier din Ankomst i Odense. Du maa flux begjære din Afsked hos Baronen og reise herfra i Morgen tidlig. Du kan leie Vogn lige til Odense, der faaer du Penge til de første Udgifter. Ambrosius . Jeg ... jeg kan ikke reise i Morgen.

Just som de red ud af Byen, saa Axel blot en eneste Gang Odense Gade, et Par Gavle og en Vindfløj, der flossede blødt ud i Morgentaagen, han mindedes Agnete og løb i dette Nu over af Ømhed mod Byen, saa at han kom til at indeslutte Odense saaledes i sit Minde. De første Mil red de tavse. Morgenen var hundsk, Hestene strakte ud og blev duggede om Næseborene.

Og Otte savede den røde Langben i Mundkrogene. Imidlertid fik han en vis Agtelse for Dyret, der løb, arbejdede og svedte ustanseligt. Paa den anden Side Odense kom en Storm med Slagregn op fra Nord, Otte dukkede sig og red til.