United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han ligger stadig i Krogen. De nikker henimod ham. Jeg er sikker paa, at han ikke ser dem. Om Natten ligger han oppe paa Loftet ved Skorstenen. Det er det eneste Sted, han vil være. Før han gaar op tager han alt sit Tøj med sig. Det har hængt til Tørring over Komfuret. Næste Dag er det det samme forrygende Vejr. Han bærer Vand og Brænde til Køkkenet.
Ja a ... nikker Helmuth, der sidder i en Lænestol og ser mørkt frem for sig Men jeg vilde nu helst ha' haft dig nogen Tid for mig selv, Vilde. Nu ta'er Mor jo i Overmorgen over til sit Hus i Jelstrup, og saa var vi to bleven saa dejlig alene! Aa, Karen kan vel ikke genere! Næi ... Men hun deler dig, lille Vilde!
Han taler med lav Stemme, som man gør det, naar man staar overfor noget, man ikke forstaar. Hun nikker hen i Retning af en Busk. De' ... æ ... hang fast i Grenene ... før a'et sank. Han staar lidt og ser fast paa hende, saa vender han sig om imod Folkene, der er krøbet ud paa Tørvebænkene. Saa søger vi der, Folkens. Mændene, som et Øjeblik har hvilet, begynder at rode rundt i Vandet med Rafterne.
Der bliver saa stille i Stuen en Tid. »Akke-ja«, sukker Konen endelig, »saadan en stærk Mand, han var, at det skulde gaa ham saadan!« Den gamle Redningsmand passer stadig sit Bødeværk. Nu og da løfter han sine store Øjne mod Konen; hun nikker til ham og glatter sit tynde Haar med en Haand, der er vaad af Taarer. Og lidt efter snakker de videre, de to hyggelige Gamle, om de svundne Tider.
A sad selv op i Sengen og saa paa, te de blev tagen.« »Akke-ja«, sukker Konen, »det var retten en strænge Tid.« Manden sidder og nikker. »Nu er der kuns den ene lille Taa tilbage«, siger han. »A er jo hel Krøvling, ja saamænd.« Han ryster sørgmodigt paa Hovedet og skynder sig i Lag med Garnet som for at glemme de triste Tanker fra Sygelejet.
De gaar forbi, én efter én, Godsforvalteren og de to Løjtnanter, og Fuldmægtigen og Doktoren. Og de hilser, Og oppe nikker de og siger et Par Ord om hver. De véd, hvor hver gaar hen og hvad han skal der. De kender hver Dragt og hver Blomst paa en Hat. Og de gør hver Dag de samme Bemærkninger om de samme Ting. Minna Helms gaar forbi og nikker. -Saa' du Minna Helms, siger Moderen. -Ja.
Maaske kommer vi saa i Løbet af Dagen forbi "Sofies Minde" og maaske ... maaske nikker et Ansigt til os bag en af Ruderne, og jeg faar Lov til at svinge med Hatten. Saa jager vi dobbelt haardt. En Dag i et forrygende Vejr kommer Isak til mit Hjem. Længe har det været Barfrost, og i Dag er Vinden gaaet om i Nordøst. Det blæser en Storm, saa selv de største Træer knager og svajer.
Han nikker til mig. De' æ maaske den Mand der? For første Gang ser begge Husmændene et Øjeblik fast paa mig; men Tanten spørger, om der er nogen af os, der ønsker mere. Vi rejser os og takker. Lis kommer ind og tager ud af Bordet. Jeg har endnu ikke faaet talt et Ord med hende. Det eneste, jeg faar Lejlighed til, er lige at røre ved hendes Haand, da hun smutter forbi mig.
Manden, jeg bor hos, hedder Vittoralak; Familien er meget fattig, men de giver mig det bedste, de har: tørret Torsk og Lodder, Krækebær i Leversylte. Kaffe medbringer jeg selv. Husets ældste Datter er atten Aar; hun gik om bag Huset og græd af Befippelse over det usædvanlige Besøg. Vittoralak sætter smilende Mad frem til mig; jeg nikker, spiser og ler ad ingenting.
-Og egenlig er det dog saa lykkeligt.... -Løjtnant, raaber Frøken Ida: De er #styg#. Gamle Pastor Linde sidder ved sin Bordende med foldede Hænder og nikker. -Skal vi saa sige Mo'er Tak for Mad, siger han og rejser sig. Der bliver en Skraben og Takken for Mad Stuen rundt. Inde i Salen er Agnes allerede ved Klaveret: der skal danses.
Dagens Ord