United States or Pakistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da Isidor kom for at spørge til hendes Befindende, nikkede hun ham smilende i Møde og rakte en Haand frem imod ham: Saa blev da det overstaaet, lille Isidor! sagde hun paa sin stille, lune Maade Har Du set »Bummerten«? Herredsfuldmægtigen smilede igen og satte sig paa Sengekanten: Ja, jeg har, sagde han Han ser noget svagelig ud. Gør han det, det lille Pus?
"Min Ven Dick!" jublede Jack og slog henrykt Armene om den unge Kaptajns Hals. "Og Herkules!" udbrød Fru Weldon, "tænk at jeg ikke anede at det var Dem, som bar os afsted; jeg var rædselsfuld angst." "Ja, køn var jeg jo ikke," svarede Herkules godmodigt smilende, "men jeg passede ellers godt til Rollen."
Ellen stod lænet til Kaminen med Hovedet støttet til sin Arm. Da Greven holdt op at tale, sagde hun igen langsomt: Ja, jeg skal alt være for ham, hvad jeg kan. -Aa, han er jo forresten et rent Barn. Greven bøide sig og, idet han kyssede hendes Haand, sagde han smilende: l Grevinden bliver han naturligvis forelsket.
Engang imellem sneg han sig helt ind i Garderoben; naar Døren gik op, kunde han se ind paa det røde Tæppe, de malede Søjler langs Væggen og længst nede Børnelogen. Han snusede begærligt Theatrets ejendommelige Lugt til sig, Gassen, Støvet, den urene Luft af saa mange sammenstuvede Mennesker. Og alle, som gik ind, saá saa smilende ud.
Baronessen, der som sædvanlig taalmodigt og stille havde siddet og hørt paa Fætterens Udgydelser, løftede pludselig sin Haand og lod den langsomt og kærtegnende glide ned over Talerens Kind. Du er elskelig, Alex! sagde hun og saa ham smilende ind i Øjnene. Man bliver et bedre Menneske af at omgaas dig!
Han gav hende Armen og let fortumlede som Mennesker, der vaagner, gik de smilende hen mod Vilsac. Der skiltes de uden Ord, med et Haandtryk, der dvælede længe. Ellen stod lidt, og da hun pludselig saa, sagde hun: Hvor Salen er tom. Ja Grevinde Dansen er forbi ... Og de gik ind. Ellen havde næsten glemt, ved hvis Arm hun gik. Men hun saa med en Gang op: Hvor De er bleg, sagde hun.
-Naa, Frøken, sagde Josefine, der maalte hendes nye Kaabe: nu skal De ud paa Livet. Og hun nikkede, som de andre. -Ja, sagde Ida smilende. Hun gik ud paa Gaden. Ved Lygten saá hun ham: der stod han allerede, ved Hjørnet af Botanisk Have. -Her er jeg, sagde hun og løftede sit Ansigt. Hun var næsten stakaandet. -Ja, sagde Karl, det er god Tid. Godaften. Og de gav hinanden Haanden.
Og da han var kommet lidt hen mod Døren, tilføjede han smilende: "Det er jo Deres Rolle." Andersen hørte ikke. Han gik op og ned ad Gulvet med Hænderne foldede over Brystet, "Ja, lad mig saa tage Aladdin." sagde han. "Saa kommer jeg Klokken halv elleve," sagde William og gik. Klokken halv elleve var Andersen beredt. Han var meget bleg, men han talte roligt. "Er De meget bange?" spurgte William.
Du kan tro, vi skal tjene Penge! ... Og naar vi saa faar Gigt og Podagra, saa kan vi jo købe Hvidgaard tilbage og køre rundt her i Rullestol til vore Dages Ende. Saa har vi da i det mindste levet ! Men Palle rystede smilende paa sit Vildmandshoved: Nej, nej, lille Mona, det gaar ikke; det forstaar jeg mig ikke paa ... Og jeg vil ogsaa helst beholde Dig for mig selv!
De smilende Blikke, som hun bestandig lod spille ind imod det skjulte Hjørne, hvorfra Stephensens Røst lød, vidnede om, at hun var jeg vil ikke sige just i Solskinshumeur, men snarere i en Tilstand af elektrisk Illumination. En af Herrerne tiltalte hende med et Navn, som jeg allerede havde hørt Sladderen sætte i Forbindelse med Stephensen.
Dagens Ord