United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Du har ingen Snøreliv paa i Dag, Vilde? Nej, det generer mig. Du er da vel ikke ... Der er da ikke Ugler i Mosen? spurgte han med straalende Øjne. Nej vist ej! sagde hun og rev sig løs Du plager mig med dine Spørgsmaal! Bare der var Vilde! sagde han og saa hende henrykt ind i Øjnene Jeg vilde ligefrem gi' dig 50 Kroner, hvis det blev en Dreng! Der er rettet an! meldte Tjeneren.

I finder saamænd nok en! ... Kan han begynde straks i Morgen tidlig? Det kan han vel nok ... Men det vil jeg sige dig, Vilde, at jeg vil ikke ha' noget med at dressere ham! Nej, det skal jeg nok besørge! ... Du er en kær, lille Mand! endte hun og strøg sin Bamse om Haaret. Han brummede henrykt og sluttede hende kraftigt i sine Arme. Ikke for voldsom, Helmuth!

"Jeg haaber ikke, at De vil kede Dem, men jeg har ikke indbudt nogen til at være sammen med Dem kun min Nevø, Torquilstone, kommer her han er meget lidende, stakkels Fyr, og alt for mange Ansigter piner ham undertiden." Jeg sagde, at jeg var henrykt over at træffe hende alene. Man kan ikke tænke sig et venligere Udtryk i noget menneskeligt Ansigt end det, der er i hendes.

Rigtig godt ... stammede Frøkenen. Sludder! lød det brutalt fra den gamle Tal bare fra Leveren til mig! Bare Karen snart vilde komme! skreg det et Sted inde i Kaninen. Hun kunde godt lide den gamle Frue; men hun holdt ikke af hendes Krydsforhør. Er du maaske ogsaa henrykt ved at bo i Oliekamret? spurgte Baronessen. Nej ... sagde Frøkenen sagte. Naa dog ikke!

Hertz fandt deri en Lighed med mig Uværdigste, navnlig ved den lange Hals og Næsen, en Opdagelse, der gjorde Minna saa henrykt, at hun kyssede ham. Det begyndte at regne, og der blev pludselig saa dunkelt i Værelset, som om det kunde være Skumring.

De Revner og Ujevnheder, som skulde agere Hvilesteder for vore Fødder, syntes det næsten umuligt at finde, og jeg var henrykt, da dette Arbejde var overstaaet og vi var komne sikkert ned paa den faste Jord. For saa vidt var mit Besøg i Byen overordentlig heldigt. Men Tiden ilede, og vi havde endnu den lange Vej ud til Klostret.

Onkel Frantz er død i Aftes, lille Frederikke ... sagde Fru Line saa. Er Onkel Frantz ...! Saa er Tante Karen da henrykt! Hvad siger Mor? spurgte Charlotte, der igen var optaget af Spillet Det er Dig , der skal slaa, Minka! Og Minka slog til sin Kugle, saa at Fru Uldahl maatte hoppe for ikke at faa den over Fødderne. Pigebørnene brast i Latter.

Men naar han saa, Sejren vis, henrykt havde grebet efter deres Sjæle, havde de i deres naive Ukyskhed budt ham frem deres længselsfulde Legemer! Ja, han var træt af Kvinder!

"Ja, men De kan ikke tage til London alene," sagde han. "Hør engang, jeg skal tage Dem med og bringe Dem til min Tante, Lady Merrenden. Hun er saa sød, og jeg er vis paa, at naar jeg fortæller hende Deres Historie, saa bliver hun henrykt over at kunne tage sig af Dem i nogle Dage, indtil De kan se Dem rigtig om." Han saá saa ung ud, og hans Ansigt var saa rart, jeg blev rørt.

En Gang imellem smilede han. Nu havde Andersen glemt dem. Hans Øjne lyste, mens han priste Aladdins Lykke, kæk og stolt stod han, Drengen fra Ispahans Gader, Manden, som har vundet Gulnare og henrykt kalder sig en Sultans Søn ... Men saa mindes han Allah. Andersen blev til et Barn, et Barn, som tror og beder.