United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Lady Ver og Lord Robert ventede allerede paa os i Vestibulen, men i det Sekund jeg saá dem, vidste jeg, at hun havde sagt noget til Lord Robert, hans Ansigt, der under hele Middagen havde været saa muntert og godmodigt, saá nu haardt og strengt ud, og han tog ikke den mindste Smule Notits af mig, da vi gik hen til Logen.

Med et godmodigt Smil om sin smukke Mund havde Greven sagt, idet han gjorde en let Bevægelse med Haanden hen mod Chaiselonguen: Nu maa du ikke skænde paa din Mand, Alvilda? Han har virkelig ærlig fortjent at hvile sig lidt. Jeg beundrer i høj Grad hans Flid og Dygtighed!

"Crustacea," vrissede Fætter Benedict arrigt og overlegent. "De ved maaske ikke, at jeg som Entomologist kun og udelukkende interesserer mig for Hexapodaen." Kaptajn Hull kunde kun med Møje betvinge et Smil og svarede blot godmodigt: "Saa har De altsaa ikke samme Smag som Hvalerne."

Pludselig lo han godmodigt ved sig selv. Og han faldt i Tanker, tænkte just ikke paa Fortiden eller paa noget bestemt, men han følte sin Beskedenhed, sin gamle fortrolige Anger over Vanskæbne, han følte sin Ensomhed.

Frøken von Hartenstein havde lang Vane til at "tie" om de illustre Personer. Hendes Højhed havde taget Tingen godmodigt. En ung Referendar fløj til og hjalp Hendes Højhed op. -Hjælp saa Hr. von Pöllnitz, sagde hun. Hr. David von Pöllnitz laa og sprællede uhjælpelig som en tyk Oldenborre, man har vendt om paa Ryggen. Lidt efter anrettedes Souperen.

"Min Ven Dick!" jublede Jack og slog henrykt Armene om den unge Kaptajns Hals. "Og Herkules!" udbrød Fru Weldon, "tænk at jeg ikke anede at det var Dem, som bar os afsted; jeg var rædselsfuld angst." "Ja, køn var jeg jo ikke," svarede Herkules godmodigt smilende, "men jeg passede ellers godt til Rollen."

En pludselig, sjælfuld Glæde straalede op til mig fra hendes Blik; men hun slog det strax ned, og hendes Læber krusede sig til et godmodigt ironisk Smil. Ja, ikke sandt! til at slaa ved Siden af er jeg en ren Rubinstein! Hvorfor spotter du? jeg veed dog selv nok, at du ikke helt kunde magte den. Men du spillede smukt alligevel.

Over Øinene skyggede de stærke graa Bryn og under dem hang store rynkede Poser; deres Blik var livligt, klart og ganske overordentlig godmodigt.

Og Frøkenen adlød godmodigt og nynnede sagte hen for sig med sin lille, trohjertede Stemme: Der sidder en Konge i Vesterled, hannem tjener saa mangen god Svend. Og alle haver de Guld om Arm, og alle haver de Sølv over Barm og dertil Sværd ved Lænd, Men i Haugen vokser en Gifturt grim mellem Roser! Den Dronning vandrer paa Højenloftssal Gud styrke den usselig Kvind! Nu haver hun ....

De andre vendte sig godmodigt, men de kunde heller ikke lade være at le. Da han havde drukket, satte han sig roligt ned. Lyset faldt paa hans Øjne, han plirede hen til Bordet, halvt fornærmet, halvt varmt spottende som en Mand, der har Filosofi.