United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den lille Fortrolighed imellem os forekom mig og maaske ogsaa hende større end den egentlig var; den tilhviskede mig Tro paa, at vi vilde kunne bevare en langt større og sødere Hemmelighed, end dette Bekjendtskab var, for alle omgivende Blikke, og Haab om, at vi vilde komme til at gjøre det. Det er sandt, du kan jo ogsaa noget Dansk, nu skulde du rigtig øve dig, bemærkede Fru Hertz.
Maa jeg spørge, opdagede De #det#, da De var gaaet herfra?« »Ja, heldigvis « »Og har beholdt den indtil nu!« » Ja, siden i Aftes, Hr. Kammerherre! Ministeriet holder jo ikke aabent om Natten « Kammerherren stirrede paa ham, der var noget i hans Væsen og Stemme, som »Hvad Fanden ! Grev ...?« »Ganske rigtigt, Hr. Kammerherre!« afbrød den maskerede Detektiv og tyssede med Tegn og underlige Blikke.
De smilende Blikke, som hun bestandig lod spille ind imod det skjulte Hjørne, hvorfra Stephensens Røst lød, vidnede om, at hun var jeg vil ikke sige just i Solskinshumeur, men snarere i en Tilstand af elektrisk Illumination. En af Herrerne tiltalte hende med et Navn, som jeg allerede havde hørt Sladderen sætte i Forbindelse med Stephensen.
Der vrimlede af pyntede Folk. Minnas Dragt var tarvelig, skjøndt ikke #saa# tarvelig, at den blev paafaldende, men mange Blikke vendte sig efter hende. Hun var for bevæget til at mærke det og generes deraf. Vi traadte udenfor paa en Balkon, hvor en mild Sommerluft slog os velgjørende imøde.
Men saa hævede hun Blikket, og seende ham stift ind i Øjnene sagde hun med et ubeskriveligt Smil: "Og om saa var" ... Et Sekund knustes William under Haanen i dette Svar. Saa knyttede han Haanden og han hvislede Ordene frem: "Jeg slaar Dig." "Ja hvis Du turde" ... deres Blikke mødtes ... hvilede i et Nu i hinanden. William slog Øjnene ned. Men et Øjeblik efter løftede han Blikket igen.
Ethvert Ansigt i Forsamlingen vendte sig imod mig. En Mængde Blikke blev rettede paa mig, men ikke et venligt var der imellem dem. Prinsessen var smuttet forbi mig og stod og samtalede sagte med sin Mand. Nu og da rystede hun ivrigt paa Hovedet. Jeg for min Part skød Brystet frem, snoede mit Overskæg og saa mig høfligt om i Forsamlingen.
Han svarede ikke, deres Blikke mødtes atter med et Smil. "Jeg faldt i Tanker," sagde han. Om Fredagen fik William et Brev, inden han gik i Skole. Udskriften var skrevet med Damehaand. Det var fra Kamilla. "Jeg kommer ikke til Byen imorgen," skrev hun, "Fader er ikke rigtig rask, Og jeg finder det rimeligst at blive hjemme.
Han bandede sig selv, og hans Hjerne havde ikke anden Tanke end dette Begær. Han tog hendes ligegyldige Blikke frem i sine Tanker, og han lagde et Haab i dem, saa dumt, at han lo deraf. Han saá hendes Skikkelse og hørte hendes Stemme og saá hendes Fingre, runde som hvide Snoge. Og han gik tilbage til Døren, og han stod dér, til det dagedes. Han vidste, det var aldeles forrykt, og han blev der.
Men det var flere Aar siden han havde været derovre. Han vilde ikke høre Onkelens Bebrejdelser, fordi hans Studier endnu ikke havde baaret nogen Frugt trods alle de mange gode Penge, der var stukket i dem, ikke møde de halvt skadefro halvt medlidende Blikke fra sine Jævnaldrende i Sognet, dem han havde villet hæve sig over ved at studere til Præst.
William og Margrete havde ikke talt sammen under Borddansen, deres Blikke mødtes kun, naar hun fo'r forbi i Dansen. Det var alt. Nu skulde de danse. William havde aldrig set Frøken Blom med saa straalende Øjne, hun sad inde i Kabinettet paa en Sofa og daskede Nina paa Armen, lidt dovent. William blev slaaet af det lade, der var udbredt over hende.
Dagens Ord