Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. oktober 2025
Jeg bemærkede snart, at Emilie, naar vi spadserede, sendte mange stjaalne Blikke til Huset i en Nabohave, og hun fortalte mig snart, at hendes Skat boede dèr, men det maatte jeg ikke sige til hendes Moder. En Dag saae to Herrer ud ad Vinduet, »Skatten« og en Ven af ham, og jeg kunde neppe tro mine egne Øine, da Vennen nikkede til mig. Jeg fortalte det altsammen til min Moder, og det morede hende.
Kvindeverdenen deler sig dog for os i to Dele: dem, som det er mer eller mindre muligt for En at forelske sig i, og alle de Andre, blandt hvilke man egentlig føler sig som i Mandfolkeselskab. Og denne Gang var jeg tydelig nok i Kvindeselskab. Vi vare seilet et godt Stykke, inden jeg havde samlet dette første Indtryk; for jeg turde naturligvis kun i Ny og Næ kaste stjaalne Blikke derhen.
Og naar han var hjemme, for de sammen ved hver usædvanlig Larm og sendte hinanden ængstelige Blikke. Thi Præsten havde engang ladet en Ytring falde om, at man maatte være belavet paa, at han en skønne Dag «gjorde en Ende paa det hele». Og var Dagene onde at gennemleve, var Nætterne endnu værre.
Og mens Carl lykkelig stirrede paa hendes Ansigt, nød de tause Dansens Rytme. Ellen blev ved at smile, to Taarer glimtede frem mellem hendes Øienhaar. Og de dansede. -Men De er forelsket, hviskede hun. Jeg har sét det. -Forelsket? Hvor kan De ... Deres Blikke mødtes, og han holdt inde. Skælvende hang de, Blik i Blik. Da begyndte de at hviske, Ellen talte om hende.
»Jeg skal ud at besørge Noget i Fadeburet«, sagde hun, »har De Lyst at følge med?« Jeg fulgte øjeblikkelig og havde endnu den Triumph af see Corpus Juris kaste længselsfulde Blikke efter os, da vi gik, men Hr. Hans holdt ham nu engang altfor fast til, at han kunde slippe bort.
Og da han lod sine store, tungsindige Øine glide langs Logerne, havde ogsaa han dvælet ... Næste Aften var hun der igen og den næste, og deres Blikke havde hængt i hinanden, og begge havde de længtes ... Men hun søgte ingen Leilighed og nedbrød ingen Skranker, og da han en Dag stod i hendes Salon i en skrigende brun Frakke og tilbød at ride hendes Heste til, lod hun den forbløffede Artist vise ned til sin Kusk.
Jeg kan aldrig see en Maage uden at misunde den.« »Hvorfor misunder De den?« »Tænk at kunne flyve langt, langt bort ligesom den, at kunne see fjerne fremmede Lande, det maa dog være mageløst!« Og Andrea Margrethe fulgte Fuglens Flugt med længselsfulde Blikke.
Og Baronessen havde taknemmelig trykket sin Fætters Haand og sendt ham et af disse tilslørede, uransagelige Blikke, der paa een Gang gør en Mand baade glad og urolig. Og herefter lod de Højvelbaarenheden hvile i Fred. Grev Scheele havde fastsat sit Besøg paa Næsset til fem Dage. Og nu levede man løs paa den sjette!
Den er sund og frisk, glødende af Kampiver, forsikrer de; de har været i Stalden endnu om Morgenen. Herrer og Damer seer paa dem med beundrende, misundelige Blikke; Hjerterne hører op at banke i Uro. Og der er jo virkelig ogsaa dens Tal paa Tavlen. Et højt, tusindtunget Hurraraab hilser det.
Hele Gaardens Drift maatte hun varetage, baade den indre og den ydre; og Anstanden maatte hun bevare og dække og skjule for indiskrete Naboers Blikke og Spørgsmaal om Sønnens sørgelige Tilstand. Men hun var jo, som Doktor Larsen havde udtrykt sig: «et gammelt Jærn».
Dagens Ord
Andre Ser