United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Saa vil jeg med Deres Tilladelse gøre Dem Følgeskab saa langt," bemærkede jeg, "thi den længste Vej bliver i dette Tilfælde den hurtigste." Og dette viste sig ogsaa at være Tilfældet, thi denne Vej førte bort fra Hæren ind i et Land, der var besat af Kosakkerne, og den var lige saa øde, som den anden var befærdet. Duroc og jeg red i Spidsen med vore seks Husarer klaprende efter os.
"Jeg har i Sinde at sætte de Penge fast, enten De vil have dem eller ikke, saa De maa ikke gøre flere Ophævelser over det!" Der var noget saa bydende og arrogant i hans Stemme, netop som jeg i Begyndelsen bemærkede, at al den Modstandsevne, der fandtes i min Natur, rejste sig for at svare ham.
Han var yderst tarveligt paaklædt; men man bemærkede det neppe paa Grund af den Værdighed og Anstand, der var udbredt over hans Væsen og det ædle Ansigt, der oplivedes af Samtalen.
Jeg kunde rigtignok aldrig troe, at det var ham, thi det lignede slet ikke Gamle at staae i aabent Vindue ved Nytaarstide midt om Natten. Men da jeg kom nærmere, saae jeg dog, at det var ham: han stod med foldede Hænder, og saae op mod de blinkende Stjerner, hans Ansigt var ganske blegt, og hans Læber bevægede sig sagte. To Gange maatte jeg kalde paa ham, inden han bemærkede mig.
Alligevel gjorde jeg det dog maaske hyppigere, end der strengt taget kunde findes Paaskud til. I alt Fald bemærkede jeg, at hun blev rød paa Halsen lige under Øret og bøiede sig dybere ned over Bogen, som ingenlunde var en Foliant, skikket til at skjule sig bag.
De bragtes ind og sattes frem. „Men Spæk af et ældre Menneske skulde vi vel have hertil,“ bemærkede en anden gammel Kælling, ligeledes fra en Krog, og det bragtes ind. Saa gammelt var dette Spæk, at det var bleven helt gult. Konen lagde Mærke til, hvorledes Pigssik aad.
Det temmelig stive Papir var krammet, uden at være lagt i egentlige Folder, buklet og krummet paa en underlig Maade. Du har vel pakket ind i det, bemærkede jeg bittert og holdt det hen imod hende. Hun svarede ikke, men smilede med et ganske sælsomt Smil, der klædte hende fortryllende, og som, samtidig med at det irriterede mig, gjorde mig dødelig forelsket.
Det var aabenbart, at denne Snak irriterede hende; Smilet om hendes Læber blev mer og mer spottende, og hun trak et Par Gange paa Skuldren: og den »var ikke for ham«, det var virkelig Skade! udbrød hun. Forresten har jeg aldrig hørt, hvori den bestod. Det er vist en god Lighed, De har faaet frem i deres Billede dèr af Jagemann, bemærkede jeg.
Kongen tav herefter, og Jakob mente ikke at burde sige noget. Han spillede, hvad han kunde huske. En Gang da han sad med Fjolen under Hagen og tænkte sig om efter en ny Tone, stjal han sig til at se paa Kongens slappe, ærværdige Træk. Kongen saa op i det samme og bemærkede, at Jakob var en hærget og sammenfalden Mand. Skal vi ikke have mere? spurgte Kongen hjærteligt, i sine egne Tanker.
Kaptajnen begyndte at lytte til mit Raad, men Styrmanden, som var bleven staaende ved Døren, bemærkede igen, at de nok skulde slippe ud selv, og derpaa sagde han rent ud til sin Fætter Kaptajnen, at han skulde skamme sig, og det var en net Historie, naar han kom hjem. Men saa spruttede det onde Blod op i Kaptajnen, og hen mod Styrmanden foer han for at lange ham én ud.
Dagens Ord